- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
234

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

Men betænk: vel kaldes Dine Lidelser unyttige, og vel kunne vi
Mennesker fristes til at tale om de unyttige Lidelsers Trøstes-
løshed; men dette er kun menneskelig Tale, i Evighedens Sprog
er dog vel den Lidelse ikke unyttig, der hjalp Dig til det Høieste;
ak, den er kun da unyttig og unyttet, naar Du ved den ikke lod
Dig hjælpe til det Høieste — at Du maaskee dræbte Ønsket,
og blev, aandeligen, som dødt Kjød uden Smerte, thi ellers
er det jo i Ønsket, at den Lidende ømmer sig, medens det Evige
trøster

Lad os fremdeles tale om Ønsket, derved om Lidelser. Det
er jo gavnligt, ikke at slippe Lidelsen for tidlig; lad os kun ret
dvæle ved den, forvisset om, at der intet saa gavn-
ligt Middel er mod Travlhedens fordærvelige Syge,
som det ret at betænke de væsentligen Lidendes
tunge Skjebne og da ret menneskeligen at deeltage med
dem i Lidelsens fælles Anliggende. Ak, den menneskelige Deel-
tagelse forholder sig ofte omvendt til Lidelsen, som bliver tungere
i Længden, Deeltagelsen bliver træt i Længden; Lidelsen tager
til, medens Deeltagelsen tager af. Ved Lidelsens første Øieblik,
da styrter den menneskelige Deeltagelse til, men naar det trækker
ud, da trækker den sig tilbage, stundom forvandles den i den
Travle, naar den travle Deeltagelse er forbi, til en vis Bitterhed
mod den Lidende. Og dog, Ønskerne kunne jo helbredes i Tiden,
kunne jo blive forbigangne: Ønsket ikke. Dog er der en For-
skjellighed, thi der er en Ønskets Lidelse, som Deeltagelsen kan
faae Øie paa, men der er ogsaa en Ønskets Lidelse, som und-
drager sig ethvert Blik, som skjuler sig og skjult følger med hele
Livet igjennem; ja den følger — men i Savnet, den følger den
Lidende som Ledsager hele Livet igjennem, men ingen Deel-
tagelse ledsager den. Dog hvorledes skulle vi tale om, hvad
der muligen er til, men som unddrager sig i Skjultheden, og
tale saaledes, at den Lidende vilde vedkjende sig Beskrivelsen,
at han ikke krænket og utaalmodig skal vende sig bort fra vor
travle Tale om Lidelser, hvilke vi enten ikke formaae eller ikke
have Tid til at tænke os ind i. Lad os dai Skildringen, om muligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free