- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
242

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

den Lidende, men dette kan jo ogsaa være en Hjælp til at komme
ud i Afgjørelsen.

Den Lidende maa altsaa ville lide Alt, og dette betyder,
ligesom det at ville gjøre Alt: at bringe det til Afgjørelse, at
være og forblive med det Gode i-Afgjørelsen. Medens nemlig
Ønskets Smerte er Udtrykket for, at Lidelsen paa en Maade
vedbliver, saa vedbliver ogsaa Helbredelsen, naar den Lidende
forbliver i Afgjørelsen. Men der er en Magt, som er stærk i Øie-
blikket, det er Klogskabenz fra den og fra Oieblikket, eller ved
den og fra Øieblikket udgaaer Menneskets Fordærvelse — der-
som det ellers er saa, at i det Evige ved det Evige er Menneskets
Frelse. Klogskaben misbruges nu ind efter; thi ud efter
kan den væsentligen Lidende ikke let komme til at misbruge den.
Klogskaben er atter her riig paa Udflugter, ved hvilke Tiden
holdes hen og Afgjørelsen udsættesz den vil kun jordisk og timelig
forstaae sig paa Afgjørelsenz den har kun Øieblikkets Forstand
paa en Afgjørelse, ved hvilken Lidelsen selv skulde ophøre Men
saaledes helbreder rigtignok det Evige ikke. Den Værkbrudne ,
bliver ikke karsk, fordi han helbredes ved det Evige, den Spe-
dalske ikke reen, den Vanfore ikke velskabt· ,,Men saa er det jo
et daarligt Paafund med det Eviges Hjælp-O mener Klogskaben;
,,ja, hvad endnu værre er, Afgjørelsen, naar den Lidende indvier
sig til Lidelsen, gjør jo endog hans Tilstand haabløs« — fordi
Afgjørelsen bryder med Timelighedens gøglende Haab. Hvor
nemlig det Evige ikke kommer til at helbrede en saadan Lidende,
der gaaer det ved Klogskabens Hjælp gjerne saaledes: først
lever den Lidende nogle Aar af et jordisk Haab; men naar da
dette er fortæret og Lidelsen dog vedbliver, saa bliver han over-
troisk; hans Befindende vexler mellem Døsighed og blussende
Spænding; men naar da Lidelsen vedbliver, saa indtræder
tilsidst en dorsk Fortvivlelse, kun meget sjeldent afbrudt af en
nnaturlig og forfærdeligt svækkende Overspændthed, ligesom naar
Spilleren endnu engang haaber paa Lykkens Træf. Ak, i
Længden faaer man ret at see, hvad Klogskaben og det jordiske
Haab er! Thi det synes dog Klogskaben saa klogt, ,,at man ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free