Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
daarligen opgiver et jordisk Haab om en mulig eventyrlig Hel-
bredelse« — for at vinde det Evige; det synes Klogskaben saa
klogt, ,,at man ikke afgjort siger Verden Farvel; man kan jo dog
ikke vide, hvad der muligen kunde skee og da skulde man
fortryde« —- at man havde ladet sig helbrede ved det Evige.
Det jordiske Haab og det himmelske Haab voxe vel op og lege
med hinanden i Barndommen som Ligebgrm men i Afgjørelsen
viser Forskjellen fig. Dog dette for-hindrer Klogskaben, der be-
standigt forhindrer Afgjørelsen. Seilivet holder den Tiden hen,
har utallige Paafund, hvis Viisdom er denne: at man ikke
maa tage sig Lidelsen og Livet for nær, at det jo dog var muligt,
hvo kan vide det o.s.v· Naar den Lidende nemlig tager sig
Lidelsen ret nær, saa bliver han ved det Evige hjulpen i Af-
gjørelsen. Thi at tage sig Lidelsen ret ncer, det er at afdøe fra
Timeligheden og Klogskaben og Udflugterne, og de kloge Mænd
og Koner, og Anekdoterne om Den og Den: for at finde Hvile
i det Eviges salige Tilforladelighed; det er for den Lidende, hvis
man vil sammenligne ham med en Syg, ligesom naar den Syge
vender sig om paa den anden Side, og nu endeligen finder den
Stilling, hvori der er Lise — om end Ønsket smerter. Selv om
det var en Ubetydelighed: man kan aldrig have taget sig Noget
for nær, naar man kun tog sig det saaledes ncer, at man derved
vandt det Evige.
Men den Lidende, som ikke vil helbredes ved det Evige,
han er tvesindet; Tvesindetheden i ham er Sygdommen, som
gnaver og gnaver og fortærer de ædleste Kræfter, er den ind-
vortes Skade, som er uendelig farligere end at være vanfor og
værkbruden· Den Tvesindede vil helbredes og vil dog ikke hel-
bredes: evigt vil han nemlig ikke helbredes. Men den timelige
Helbredelse er uvis, og Uvishedens i Stigen forskjellige Udtryk
er den stigende Uro i hans Tvesindethed. Selv i den Tvesindedes
sidste Øieblik sidder endnu Klogskaben ved Dødsleiet og for-
klarer, man kan ikke vide, hvad der pludseligen og uventet kunde
skee; der maa paa ingen Maade sendes Bud efter Præsten, thi
Klogskaben er i den Grad bange for Afgjørelsen, at den allerede
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
