Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
anseer Præstens Komme for en Slags Afgjørelse — og man
kan dog ikke vide, hvad der pludseligen og uventet kunde skee.
Saa døer den Tvesindede, og nu veed den Efterlevende med
Vished, at den Afdøde blev ikke paa nogen pludselig og uventet
Maade helbredet fra sine mangeaasrige Lidelser. Ak, Den der i
det Oieblikkeliges kløgtige Forstand elsker Verden, for ham er det
Evige en Gaade; han tænker bestandigt: men dersom nu Time-
lighedens Hjælp pludseligen kom, saa var jeg jo bedragen, jeg,
som i det Eviges Afgjørelse var afdød fra Timeligheden. Det
vil sige, man anseer dog det Timelige for det Høieste, det Evige
betragter man som en Slags fortvivlet Nødhjælp, derfor ud-
sætter man dets Afgjørelse saa længe som muligt, og selv om
Timelighedens Hjælp er den urimeligste af alle Forventninger,
saa vil man dog hellere, hidset i overtroisk Indbildning, haabe
derpaa end gribe det Evige. Man er bestandigt i Angest for,
at man skulde komme til at fortryde det; og dog er det Evige,
hvis man i Sandhed griber det, det Eneste, ubetinget det Eneste,
hvorom der ubetinget maa siges: det fortrydes aldrig. Men
af Frygt for, at man engang skulde fortryde det Eviges Afgjørelse
forskylder man, at man engang bitterlig maa fortryde, at man
lod Tiden gaae hen. O, det er jo dog en daarlig Klogskab (hvor
meget den end bryster sig, hvor snaksom den end er), der daar-
ligen bedrager sig selv for den høieste Trøst, hjælper sig selv
af en maadelig i en endnu maadeligere Trøst, og tilsidst i den
visse Fortrydelse Om den Lidende bruger Klogskaben saaledes,
at hans Tvesindethed tager sig lidt bedre ud i Verdens Øine
end hiin beskrevne, gjør hverken fra eller til; naar han bruger
den til at forhindre det Eviges Afgjørelse er han dog væsentligen
tvesindet, han er og bliver væsentligen tvesindet, selv om Time-
lighedens Hjælp kom og — han roste sig af sin Klogskab, at han
klogt undgik, ja man skulde jo troe, at det var en Ulykke, altsaa,
at han klogt undgik det Eviges Afgjørelse Det Eviges Afgjørelse
er den eneste sande Frelse, og det er derfor ogsaa Tvesindethed,
naar den Lidende bruger sin Kraft til at skjule Smerten, istedetfor
til ved det Evige at lade sig helbrede. En saadan Lidende vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
