Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
at trænge sig ind i dette Mellemværende mellem Gud og den
Enkelte, tør og bør Talen ved sit Spørgsmaal minde om, at
det ikke glemmes, minde om, at den fordærveligste af alle Ud-
flugter er: skjult i Mængden at ville ligesom unddrage sig Guds
Opsyn med En som Enkelt, unddrage sig fra som Enkelt at
høre Guds Stemme, — hvad Adam fordum forsøgte, da hans
onde Samvittighed indbildte ham, at han kunde skjule sig mel-
lem Træerne. Det kan være mageligere og beqvemmere og
feigere saaledes at skjule sig mellem Mængden i Haab om, at
Gud ikke skulde kunne kjende den Ene fra den Anden: men i
Evigheden skal Enhver gjøre Regnskab som Enkelt, det er, Evig-
heden fordrer af ham, at han skal have levet som Enkelt; og
Evigheden skal drage frem for hans Bevidsthed Alt hvad han
har gjort som Enkelt, han, der havde glemt sig selv i støiende
Jndbildningz og i Evigheden skal det gaae nøie til med ham
den Enkelte, han, som meente at være i Mængden, hvor det
ikke gaaer saa nøie til. Enhver skal gjøre Gud Regnskab som
Enkelt; Kongen skal gjøre Gud Regnskab som Enkelt, og den
usleste Tigger som Enkelt: at Ingen hovmoder sig ved at være
mere end en Enkelt, og Jngen mismodig mener, at han ikke
er en Enkelt, maaskee fordi han her i Verdens Travlhed ikke
engang har et Navn, men nævnes efter et Tal. Thi hvad er
vel Evighedens Regnskab Andet end at Samvittighedens Stemme
indsættes evigt i sin evige Ret, at være den eneste; hvad er
det Andet end at der i Evigheden er den uendelige Stilhed,
i hvilken Samvittigheden kun taler med den Enkelte om hvad
han som Enkelt har gjort Godt eller Ondt, og om at han ikke
vilde være en Enkelt medens han levede; hvad er det Andet
end at der i Evigheden er det uendelige Rum, saa Enhver er
som Enkelt afsides med sin Samvittighed, fordi der i Evigheden
ingen Trængsel er, ingen Mængde, intet Skjulested i Mængden,
saa lidet som der er Opløb eller Gade-Uorden! Her i Timelig-
heden vil allerede Samvittigheden gjøre Hver især til den
Enkelte; men her i Timeligheden, i Uroen, i Støien, i Træng-
selen, i Mængden, i Udflugternes Urskov, ak, ja her skeer jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
