Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
neske have valgt i Livet, valgt det Usynlige, det Jndvortesz
han maa leve saaledes, at han har Timer og Tider, i hvilke han
samler sit Sind, at hans Liv kan vinde den Gjennemsigtighed,
der er en Betingelse for at kunne forelægge sig selv Spørgs-
maalet og svare derpaa — dersom dog vel ellers dertil fordres,
at man skal vide, hvorom man taler. Den, der kun er travl
i sin verdslige Gjerning og forresten støiende med Mængden,
ham var det en Daarskab ved et saadant Spørgsmaal at for-
anledige til ny Daarskab — ved Svaret.
Talen spørger Dig altsaa, om Du lever saaledes, at
Du er Dig bevidst at være en Enkelt? Spørgsmaalet
er ikke det nysgjerrige, som naar man spørger om den Enkelte
i udmærket Forstand, ham hvem Beundringen og Misundelsen
enes om at udpegez nei, det er det alvorlige Spørgsmaal, om
hvad ethvert Menneske efter sin evige Bestemmelse er, hvad
han skal være sig bevidst at han er, og naar da vel alvorligere
end naar han for Gud betænker sit Liv. Denne Bevidsthed er
Grundbetingelsen for i Sandhed at ville Eet, thi Den der end
ikke er sig selv en Eenhed, end ikke er sig selv noget ganske Bestemt,
Den, der kun er til i udvortes Forstand — saa længe han lever
et Tal med i Mængden, en Brokdeel i en verdslig Forvikling:
ja, hvorledes skulde vel en Saadan endog blot falde paa at
beskæftige sig med den Tanke-: i Sandhed at ville Eet! Dog
maa der spørges netop om denne Bevidsthed, ligesom Talen
jo ikke spørger i Almindelighed, men spørger Dig som Enkelt,
eller rettere, Du spørger Dig selv netop derom, m.T., om
denne Bevidsthed er i Dig, hvis Du ret levende tænker Talens
Anledning. Thi udenfor støier Mængden, Een støier ved at
være i Spidsen for Mængden, de Fleste ved at være med i Mæng-
den; men den Alvidende, skjøndt han dog vel trods Nogen kan
holde Oversigten, vil ikke Mængden, han vil den Enkelte, kun
med den Enkelte vil han indlade sig, ligegyldigt enten den
Enkelte er den Høie eller den Ringe, den Udmærkede eller den
Elendige. For sig selv, altsaa som Enkelt, skal ethvert Menneske
gjøre Gud Regnskab; og medens ingen Trediemand tør vove
S.Kierkegaard. VllL 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
