Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Mængden er, desto sandsynligere, at Det den priser er Daar-
skab, desto usandsynligere, at det er Sandhed; og allerusand-
synligst at det er nogen evig Sandhed, thi evigt er der jo netop
ingen Mængde. Sandheden er ikke saaledes, at den strax behager
en letsindig Mængde —- og i Grunden gjør den det da aldrig;
Sandheden maa netop forekomme en saadan Hob taabelig.
Men Den, der, ved at være sig bevidst som Enkelt, dømmer
med evigt Ansvar, han dommer langsomt om det Usædvanligere,
thi det kan være, at det er Løgn og Bedrag og Blendværk og
Forfængelighed, men det kan ogsaa være det Sande; han erin-
drer, hvad hiin eenfoldige Vise i Oldtiden har sagt: ,,det, at et
Menneskes Øie ikke kan see ved det Lys, ved hvilket de Fleste
see, kan have sin Grund i, at han er vant til Mørke; men det
kan ogsaa have sin Grund i, at han er vant til en endnu klarere
Belysning, og naar saa er, da er dette ikke latterligt«z nei dette
er ikke latterligt, men det er latterligt, eller det er sørgeligt, at
Letsindige lee af et Menneske — fordi han er visere eller bedre
end de; thi ogsaa Latter fordrer en fornuftig Grund, og mangler
den, saa er Latteren netop det Latterlige. Men her i Timelig-
heden, i Verdens rædsomme Ødslen med Mennesker, her frister
Tallet, her frister det at tælle, at tælle sig selv med i Mængden, her
løber det ved det runde Tal let rundt for En. Ja her i Timelig-
heden skal det maaskee aldrig lykkes nogen Enkelt, selv om det var
sandt, at han i Sandhed vilde det Gode, det skal ikke lykkes ham
at splitte Mængden ad; men Evigheden den kan, Evigheden
griber hver især med Samvittighedens stærke Arme, omslutter
ham som den Enkelte, sætter ham afsides med hans Samvit-
tighed; og vee ham, hvis denne kun dømmer, thi da sætter
Evigheden ham afsides med Samvittigheden der, hvor der
vistnok er Trængsel, men ikke som i Timeligheden, hvor Træng-
selen er Undskyldningen, ja, er Seiren, nei der, hvor Træng-
selen er at være ene, uden Undskyldning, at være ene og være
fortabt. Den kongelige Psalmedigter siger, at medens Hednin-
gerne støie, sidder Gud i Himlene og leer ad dem; dette tør jeg
ikke troe, hellere maatte man vel sige: medens Mængden stoier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
