Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
og larmer og seirer og jubler; medens den ene Enkelte efter
den anden haster hen til Mængdens Tumleplads, hvor der skal
være godt at være, hvis man søger Glemsel og Aflad fra det
Evige; medens Mængden ligesom spottende tilraaber Gud:
,,ja see om Du kan faae fat i os«, da det jo som altid i Trængsel
er vanskeligt at see den Enkelte, vanskeligt at see Træerne, naar
man seer Skoven: saa venter Evighedens Alvor rolig. Og om
alle de Slægter, der have levet paa Jorden, stode op og forenede
sig i een Mængde, for at storme løs mod Evigheden, for at
tvinge ogsaa den ved deres uhyre Stemmefleerhed: Evigheden
splitter dem ad, saa let som Klippens Urokkelighed, der ikke
rører sig af Stedet, splitter det fraadende Skum; saa let, som
Veiret, naar det farer frem, splitter Avnerne. Lige saa let,
men ikke paa samme Maade, thi Vinden henveirer Avnerne,
men derfor sammenfyger den dem ogsaa; Evigheden splitter
Mængden ad ved at give Hver især en uendelig Tyngde, ved
·at gjøre ham tung — som den Enkelte. Thi hvad der er den
høieste Salighed, det Samme er den høieste Alvor; hvad der
er den livsaligste Trøst, det Samme er ogsaa det forfærdeligste
Ansvar. I Evigheden er der Værelser nok, der er netop eet
til hver især, thi hvor der er en Samvittighed, og den er og
skal være i Enhver, der er i Evigheden et eensomt Fængsel eller
Salighedens livsalige Værelse Derfor er denne Bevidsthed om
at være en Enkelt, Grundbevidstheden i et Menneske, den er
hans evige Bevidsthed. — Men Den, der betænker, at han er
en Enkelt, at det sidste og høieste Ansvar er han ene med sig
selv om, fordi selv den fortroligste Ven som Trediemand i sin
Dom nødvendigviis maa udelade det Afgjørende: at være den
Paagjeldende, Den til hvem Samvittigheden i denne Sag
siger Du, medens den kun siger Du til Vennen betræffende
hvorledes han raaderz Den, som betænker dette, han bliver
langsom til at dømme, han dømmer ikke gjerne om Meget,
og netop dette hjælper ham til at ville Eet; han betragter det
ikke just som en Fordeel ved Livet i de folkerige Stæder, at
næsten Enhver paa Grund af Meddelelses-Midlernes Hurtig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
