Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
hed let kan have en flygtig og overfladisk Dom om alt muligt,
han betragter tvertimod denne Lethed som en Fristelse, en Snare,
og lærer Alvor til som Enkelt at være bekymret for sit evige
Ansvar. »Selv en Daare skulde være en Viis, hvis han kunde
tie«, siger Ordsproget, og det er saa, ikke blot fordi han ikke
forraadte sin Daarskab, men ogsaa fordi denne Selvbeherskelse
vilde hjælpe ham til at blive sig bevidst som Enkelt, forhindre
ham i skyndsomst at antage Mængdens Mening, eller, hvis
han selv havde en Mening, skyndsomst at faae en Mængde til
at antage den. Den, der er sig bevidst som Enkelt, hans Syn
dannes til at betragte Alt omvendt, hans Sind bliver sortroligt
med den Evighedens sande Tanke, at Alt i Livet tager sig om-
vendt ud, at det reent Øieblikkelige allerede i næste Øieblik,
end sige da i Evigheden, er Tant og Forfængelighed, som jo
Lystens hidsige Øieblik (og hvad er dog saaledes stærkt i Øie-
blikket som Lysten!) er modbydeligt for Erindringen; som Bre-
dens og Hævnens og Lidenskabens hidsige Øieblik, hvis Til-
fredsstillelse synes en uimodstaaelig Lyst, er en Rædsel at erindre.
Thi den Vrede, den Hævngjerrige, den Lidenskabelige hævder
sig selv, som han mener, i Lidenskabens Øieblik; men i Erin-
dringens Øieblik, naar han erindrer den udøvede Hævn, da
væmmes han ved sig selv, fordi han indseer, at han netop i
Hævnens Øieblik tabte sig selv. Det reent Øieblikkelige synes
en Vinding, der dog allerede i næste Øieblik viser sig at være
et Bedrag, og evigt forstaaet, avler Fortrydelse. Saaledes med
alt Øieblikkeligt, ogsaa med Mængdens Dom og det at være
med i Mængden, forsaavidt Dommen og Deeltagelsen er det
Øieblikkelige.
Lever Du nu saaledes m·T., at Du er Dig tydeligt og
evigt bevidst at være en Enkelt? Dette var Talens Spørgs-
maal, eller derom spørger Du Dig selv, hvis Du ret levende
tænker dens Anledning. Talen skal ikke kunne sige Dig, hvad
da ogsaa kun virker forstyrrende, om Mange eller ikke have
den Overbeviisning, at et Menneske bør leve i denne Bevidst-
hed. Men dette gjør jo hverken fra eller til, hvad enten Alle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
