Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
jo den Enkelte, Du, m. T., og jeg spørges som Enkelt, ene for
sig som Enkelt og om det Enkelte i hans Liv — hvis jeg i denne
Tale haver talet ilde, da skal Du ikke spørges derom, m. T·;
ei heller noget Menneske af hvem jeg kunde have lært det, thi
har han foredraget det Falske, da skal han spørges derom, og
jeg skal drages til Ansvar for, at jeg har lært det Falske af en
Anden; ei heller noget Menneske, med hvem jeg kan have havt
Omgang, thi var hans Omgang fordærvet, da skal han spørges
derom, men jeg skal drages til Ansvar for, at jeg søgte eller ikke
undgik hans Omgang, og at jeg lod mig fordærve: nei har jeg
talet ilde, og forsaavidt jeg har talet ilde, da skal jeg som Enkelt,
uden nogen Undskyldning, spørges derom. Thi i Evigheden er
der ikke den fjerneste Tanke om noget fælles Skibbrud, i Evig-
heden skal den Enkelte, Du, m. T., og jeg spørges som Enkelt,
ene for sig selv som Enkelt og om det Enkelte i hans Liv. Hvis
det var saa, at jeg i denne Tale har talet sandt, da skal jeg denne
Sag betræfsende ikke spørges videre; ikke, om jeg har vundet
Menneskene (tvertimod skulde der vel spørges, om jeg har under-
staaet mig at gjøre det Mindste for at vinde dem); ikke, om jeg
har havt jordisk Fordeel deraf (tvertimod skulde der vel spørges,
om jeg har understaaet mig at gjøre det Mindste for at opnaae
den); ikke, om hvilken Virkning jeg har frembragt, eller om jeg
slet ingen Virkning har frembragt, eller om Tab og Andres
Spot over mig var den eneste Virkning, jeg har frembragt:
nei alle taabelige Spørgsmaal skal Evigheden ganske fritage
mig for. J Timeligheden kan det løbe surr for et Menneske,
saa han ikke veed, hvilket der er hvilket, hvilket Spørgsmaal
der er det alvorlige og hvilket der er det fjantede; især da det
fjantede høres tusinde Gange, naar det alvorlige høres een
Gang. Evigheden derimod kan fortræffeligt skille ad — det
forstaaer sig, lettere bliver Sagen derfor ikke, desto alvorligere
bliver kun det alvorlige Spørgsmaal Thi i Evigheden er der
ikke den fjerneste Tanke om noget fælles Skibbrud, i Evigheden
skal den Enkelte, Du, m. T., og jeg spørges, som Enkelt, ene
for sig selv som Enkelt, og om det Enkelte i hans Liv. Hvis det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
