Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
er saa, at der i denne Tale er indeholdt en sand Betragtning af
Livet, hvis det er saa, at mig er forundt Evne og Leilighed til
at kunne fremsætte, men hvis det tillige var saa, vi kunne jo
antage det Tilfælde, at Omstændighederne, hvorunder der skulde
tales, ikke syntes gunstige: da skulde Evigheden ikke nysgjerrigt
indlade sig i Vidtloftighed med Omstændighederne, men den
skulde drage mig som Enkelt til Ansvar, om jeg taug. Thi i Time-
ligheden, naar Opgaven er at være klog paa sin egen Fordeel,
naar verdslig Klogskab dømmer og bedømmer: da ere ugun-
stige Omstændigheder ikke blot et Forsvar for Taushed, men
Tausheden bliver beundret som Klogskab; medens gunstige Om-
stændigheder ere en Opfordring for Alle til at tale med. Evigt
derimod er det, at Omstændighederne ere vanskelige, netop
dobbelt forpligtende til at tale, Vanskeligheden netop Opfor-
dringenz og evigt skal den Enkelte kun spørges, om han har
vidst, at de vare ugunstige, og om han i saa Fald har under-
staaet sig at tie, og altsaa ved fin Taushed, ja, efter Ordsproget,
ved sit Samtykke, som Enkelt bidraget Sit til, at Omstændig-
hederne bleve Sandheden endnu ugunstigerez og evigt skal der
intet Skjulested og ingen Udflugt være for ham i Omstændig-
hederne, thi han skal spørges som Enkelt, og Omstændighedernes
Vanskelighed skal være imod ham som den fordoblede Anklage.
Det er nemlig ikke med det at tie som med det at sove, at Den,
der sover, synder ikke; thi der er andraget himmelraabende Skyld
i Verden af den Enkelte — ved at tie. Skylden var ikke, at han
ikke fik Omstændighederne forandret, Skylden var, at han taug,
ikke af Besindighed, der tier, naar det er rigtigst at tie, men af
Klogskab, der tier, fordi det er det klogeste.
Men hvad skulle vi da gjøre, naar Spørgsmaalene lyde
som Anklager? Fremfor Alt vel Hver især blive Enkelt med sit
Ansvar for Gud, Hver især ville holde denne Enkelthedens strænge
Dom ud. Eller er dette ikke Skriftemaalets Bestemmelse; thi
saa lidet som i hiin stille Have ,,de Døde-3 Mængde danner noget
Selskab-O saa lidet danner de Skriftendes Mængde noget Sel-
skab — at end ikke Kongen skal behøve at gaae særskilt til Skrifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
