Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
at være fritaget for denne Uvished, hvorved man bliver saa
afhængig.« »Det kan nok være«, sagde den til sig selv, ,,at de
tamme Duer dyrt kjøbe deres visse Udkomme; det kan nok
være, at de i Grunden har mange Bekymringer, som jeg hidtil
har været fritagen for, men denne Fremtidens Betryggethed
staaer mig bestandigt for Hovedet; o, hvorfor blev jeg dog en
fattig Skovdue og ikke en af de rige Duer1« Saa mærkede den
nok, at Sorgen tog paa den, men da talte den fornuftigt til
sig selv, dog ikke saaledes fornuftigt, at den slog Bekymringen
af Tanke, og Sindet til Ro, men saaledes, at den overbeviste
sig selv om, at Sorgen var i sin Orden. »Jeg forlanger jo ikke
noget Ufornuftigt«, sagde den, ,,eller noget Umueligt, jeg for-
langer jo ikke at blive som den rige Bonde, men blot som een
af de rige Duer.«
Tilsidst udtænkte den en List. En Dag fløi den hen og satte
sig paa Rygningen af Bondemandens Tag mellem de tamme
Duer· Da den derpaa lagde Mærke til, at der var et Sted, -
hvor disse fløi ind, fløi den ogsaa derind, thi der maatte vel For-
raadskamret være. Men da Bondemanden kom om Aftenen
og lukkede Dueslaget, opdagede han strax den fremmede Due.
Denne blev derpaa sat ind i et lille Aflukke for sig selv indtil
den næste Dag, da den blev aflivet —- og fritagen for Nærings-
sorgen. Ak, den bekymrede Skovdue havde ikke blot fanget
sig selv i Bekymringen, men ogsaa paa Dueslaget fanget sig
selv —- til Døden.
Havde Skovduen været nøiet med at være hvad den var:
Himmelens Fugl, da havde den havt sit Udkomme, da havde
den himmelske Fader født den, da var den, paa Uvishedens
Vilkaar, blevet hvor den hørte hjemme, der hvor de ranke,
eensomme Stammer tungsindigt ere i god Forstaaelse med
Skovduens kurrende Trillez da havde det været Den, om hvilken
Præsten talte i Søndags, da han gjentog Evangeliets Ord:
seer til Himmelens Fugl, den saaer ikke og høster ikke og sanker
ikke i Lade, dog føder Eders himmelske Fader den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
