Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
der indeholdes i de første Tankers Ubetingethed. Det enkelte
Dyr er ikke afsondret, er intet Særskilt ubetinget, det enkelte
Dyr er Tal og hører under, hvad den meest berømte hedenske
Tænker har kaldet Dyre-Bestemmelsen: Mængden Og det
Menneske, der fortvivlet vender sig fra hine første Tanker for
at styrte sig i Sammenligningernes Mængde: han gjør sig selv
til Tal, han agter sig selv liig Dyret, hvad enten han sammen-
lignelsesviis blev den Udmærkede eller den Ringe.
Dog, hos Lilierne er den Bekymrede afsondret, langt
borte fra alle menneskelige eller maaskee rettere umenneskelige
Sammenligninger mellem Menneske og Menneske: ja ikke
Den, der har vendt den største Stad i Verden Ryggen, har
ladet en saadan broget Mængde, en saadan forvirret, uhyre
Mangfoldighed bag sig, som Den, der vendte de umenneskelige
Sammenligninger Ryggen — for menneskeligt at sammenligne
sin Paaklædning med Liliens
Ved Paaklædningen maa da, som viist er, forstaaes det
at være Menneske. Allerede en Hedning har været opmærk-
som herpaa. Han vidste ikke at henføre Alt til Gud, men han
meente, at det var Sjelen, der, som han sindrigt siger, liig en
Væver selv vævede Legemet, hvilket er Menneskets Paaklæd-
ning. Og nu prisede han i skjøn Forundring det menneskelige
Legemes sindrige Skabning, dets Herlighed, med hvilken da
ingen Plante og intet Dyr kunde udholde nogen Sammenlig-
ning. J Tanken lod han det ligesom blive til hvad der er Men-
neskets Udmærkelse: den opreiste Gang, og idet han tænkende
eftergjorde det, da opløftedes hans Sind. Han forundredes
over det menneskelige Øies Sindrighed og endnu mere over
Blikket, thi Øie har Dyret, men Blik har kun Mennesket, som
derfor ogsaa i hiin Forundredes skjønne Modersmaal kaldes:
den Opreiste, dog saaledes, at der antyde-3 det Dobbelte, først
det, at Menneskets Skikkelse er opreist som den rankc Stamme,
og dernæst, at den saaledes Opreiste retter sit Blik op ad; om
end den ranke Stamme hæver sig høiere: ved Hjælp af Blikket
løfter den Opreiste stolt sit Hoved høiere end Bjergene. Saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
