Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
blot Nedtrykkelsens Udtryk for Menneskets Ophøiethed, thi saa
høit, som Gud ophøier, saa dybt trykker han ogsaa ned, men
altsaa betyder det, at være dybt nedtrykt, ogsaa at være høit
ophøiet Og høit løftede Gud Mennesket over Fuglen ved det
Evige i Bevidstheden, saa trykte han ham igjen, om man saa
vil, under Fuglen ved Kjendskab til den Sorg, den jordiske,
ringe Sorg, som end ikke Fuglen kjender. O, hvor fornemt
synes det, at Fuglen ikke har Næringssorg — og dog, hvor
langt herligere at kunne have den!
Af Fuglen kan Mennesket derfor vel lære, han kan ogsaa
kalde Fuglen sin Lærer, men dog ikke i høieste Forstand. Som
Fuglen er uden Næringssorg, saa er i Grunden et Barn det
ogsaa; ak, hvo vilde ikke gjerne lære af et Barn! Og naar den
indbildte eller den virkelige Trang i Bekymringen gjør et Men-
neske mismodigt, forstemt, nedslagenz o, da vil han gjerne for-
mildes, gjerne lære af et Barn, gjerne i sit stille, taknemlige Sind
kalde Barnet sin Lærer Men dersom Barnet vilde tage Ordet
og tale belærende, saa vilde vel den Ældre mildt sige: ja, mit
kjære Barn, det er Noget, som Du ikke forstaaer Dig paa. Og
dersom Barnet da ikke taug, saa vilde den Ældre sige, at det
var et uartigt Barn, og maaskee ikke tage i Betænkning at slaae
— Læreren, og maaskee gjøre det med Rette, hvorfor, fordi
den Ældre i alvorlig Forstand er Barnets Lærer, Barnet kun
i den spøgefulde Alvors skjønne Forstand den Ældres Lærer
Men saa er det jo dog en Fuldkommenhed, at kunne have Nærings-
sorg, og Mennesket den langt Overlegne, om han end gjerne
efter Evangeliets Anviisning lærer af Fuglen, og i stille, tak-
nemligt Sind kalder den sin Lærer·
Fuglen, fom er uden Næringssorg, er da vel Menneskets
Forbillede, og dog er Mennesket, ved at kunne have Nærings-
sorg, langt fuldkomnere end Forbilledet. Derfor tør Mennesket
aldrig glemme, at Den, der henviste ham til Himmelens Fugle,
som til en første, en barnlig Underviisning, at netop Han i
Alvor og Sandhed er det egentlige Forbillede, at netop Han
er den fande, den væsentlige menneskelige Fuldkommenheds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
