- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
332

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332

Forbillede. Thi naar der siges: Fuglene have Reder og Rævene
have Huler, men Menneskens Søn har ikke Det, hvortil han
kan helde sit Hoved: da tales der jo om en Tilstand, som er
mere hjælpele end Fuglens og tillige sig dette bevidst. Men
da, med Bevidsthed derom, at være uden Rede, uden Tilhold,
da — at være uden Sorg: ja dette er den ophøiede Skabnings,
er Menneskets guddommelige Forbillede. For Fuglen er dette
Forbillede ikke til, ei heller for Barnet; men altsaa er det, at
kunne have Næringssorg, en Fuldkommenhed Er det ikke
saaledes? Sige vi vel, at det er en Fuldkommenhed hos Qvin-
den, at hun, som den Svagere, ikke kan gaae i Krig; at det er
en Fuldkommenhed hos den Fangne, at han ikke kan komme
ud og vove Livet; at det er en Fuldkommenhed hos den Sovende,
at han sover sig fra Faren; eller sige vi vel, at det er en Fuld-
kommenhed, at være udelukket fra at turde kalde den Ophøiede
sit Forbilledel Men hvorfor tales der da anderledes om Nærings-
sorg, som var Qvinden lykkeligere, fordi det nærmest er Manden;
som maa erhverve; som var den Fangne lykkelig, fordi Staten
ernærer ham; som var Den lykkelig, der sov sig til Rigdom;
eller Den lykkeligst, der maaskee ved Rigdom var udelukket sra
at kalde Gud-Mennesket sit Forbillede!

Dog ude hos Fuglen kan den Bekymrede ikke tale saaledes;
han seer til Fuglen, han glemmer den indbildte Bekymring
ganske, selv den virkelige Trang glemmer han for Øieblikket,
han formildes, ja han opbygges. Men dersom Fuglen understod
sig at sige et belærende Ord, da vilde han vel svare: ,,min lille
Ven, det er Noget, Du ikke forstaaer Dig paa«, det er, han vilde
blive sig bevidst, at det er en Fuldkommenhed, at kunne have
Næringssorg.

,,Fuglen saaer ikke, og høster ikke, og sanker ikke
i Ladez« det vil sige Fuglen arbeider ikke.

Men er dette da en Fuldkommenhed, slet ikke at arbeide;
er det en Fuldkommenhed, at stjæle Dagens Tid i samme For-
stand, som Søvnen stjæler Nattens! Thi vel vaagner Fuglen
tidlig til Sang, og dog, dog naar den har sovet vaagner den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free