Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
egentligen til at drømme, selv dens skjønneste Sang er jo en
Drøm om en Ulykkelig Elskov; og saaledes sover og drømmer
den Livet hen, en lykkelig eller en tungsindig Spøg Men er
dette dog vel en Fuldkommenhed, er det en Fuldkommenhed
hos Barnet, at det leger og bliver træt —- som Manden af Arbeide
—- og sover, og leger atter! Det er elskeligt hos Barnet, ak,
hvo vilde ikke gjerne lære af et Barn! Og naar den Ældre stundom
vel gjør sit Arbeide, men ikke bliver glad derved, ja endog maaskee
fortreden: o, da vil han gjerne formildes ved Barnet, gjerne
lære af det, gjerne i sit stille taknemlige Sind kalde Barnet
en Lærer. Men han vilde ikke tage i Betænkning, hvis fornødent
gjordes, at irettesætte — Læreren, og den Ældre vilde gjøre
det med Rette, hvorfor, fordi den Ældre i Alvorens Forstand
er Barnets Lærer, Barnet kun i den spøgefulde Alvors skjønne
Forstand den Ældres Lærer.
Fuglen arbeider ikke; dens Liv er i uskyldig Forstand For-
fængelighed, og i uskyldig Forstand tager den selv Livet for-
fængeligt. Er dette vel en Fuldkommenhed; saa er det vel ogsaa
en Ufuldkommenhed hos Gud, at han arbeider, at han arbeider
indtil nu! Er det en Fuldkommenhed hos Fuglen, at den i van-
skelige Tider sidder og døer af Sult og slet Jntet veed at gjøre,
at den fortumlet lader sig falde til Jorden og døer? Ellers tale
vi jo ikke saaledes. Naar Sømanden lægger sig i sin Baad og
lader staae til i Uveiret, og slet Intet veed at gjøre: da tale vi
ikke om hans Fuldkommenhed Men naar den kjække Sømand
veed at styre, naar han ved Snilde, ved Kraft, ved Udholdenhed
arbeider Storm og Uveir imod, arbeider sig ud af Faren: da
beundre vi ham. Naar man langt op ad Formiddagen seer
Den, der staaer sildig op, dvask og dog sulten vente paa at faae
Føden ved et Tilfælde, prise vi vel dette; men naar vi tidlig
om Morgenen see den flinke Arbeider, eller naar vi end ikke
see ham, men tidligt om Morgenen see, at han har allerede
været der, at Fiskeren har allerede været ude ved Garuet, at
Røgteren har allerede flyttet Køerne: da prise vi Fiskeren og
Røgteren. At arbeide er Menneskets Fuldkommenhed Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
