- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
372

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

Dette er ingen misfornoiet og fortræden Skildring af
Verden, som den er nu i dette Øieblik, tvertimod det er en gam-
mel Erfaring, sandet til de forskjelligste Tider af de Forskjel-
ligste. Saaledes er Menneskets-Slægt, vel i Slægt med Gud-
dommen, men ogsaa vanslægtet mere eller mindre. Dette sees
bedst, naar man betragter Slægtens Forbillede. Thi dersom
Mennesket ikke var i Slægt med Gud kunde et saadant For-
billede ikke være til for ham; men paa den anden Side, netop
naar man seer paa Forbilledet, da viser Fordærvelsen sig i
desto stærkere Farve, naar man seer paa Forbilledet og dets
Reenhed, da viser Fordærvelsens Skygge sig desto mørkere.
Dette Forbillede er den Herre Jesus Christus-. Han kom ikke
for ,,at lade sig tjene", ikke for at lægge Byrder paa Andre;
han bar Byrderne, den tunge Byrde, som Alle, Hver især helst
ville skubbe af sig: Syndens Byrde; den tunge Byrde, som
end ikke Slægten selv formaaede at bære: Slægtens Synd.
Og det blev gjort ham vanskeligt at bære den, han blev forladt,
foragtet, forsulgt, forhaanet, ja han blev af Syndere overgiven
til Døden, han blev og han bliver af Syndere anseet som Fjende
— fordi han er ,,Synderes Ven-A Dog bar han Byrden, som
Slægten havde lagt paa ham, eller han paataget sig; og ikke
blot dette, men hele hans Liv og hvert dets Øieblik var offret
til at bære Andres Byrder. Thi disse Ord ere hørte af ham:
,,kommer hid Alle J som arbeide og ere besværede« (Matth.
11, 28); men derimod er det aldrig hørt, at han har sagt: nei,
idag har jeg ikke Tid; idag er jeg ikke stemt, da jeg er indbuden
til Glæde; idag er jeg ikke oplagt, jeg har selv havt Bekymring;
idag har jeg tabt Taalmodigheden med Menneskene, jeg er saa
ofte bleven bedraget. Nei, noget saadant Ord er ikke hørt af
hans Mund, saa havde der jo ogsaa, hvad Skriften benegter
og Troen gyser ved, været Svig i hans Mund — thi i Hjertet
havde han dog ikke meent det. Der var ingen et Menneskes
Lidelse saa rædsom, at han ønskede at blive uvidende om den,
at den ikke skulde forstyrre ham hans Glæde, eller forøge ham
hans Sorg; thi hans eneste Glæde var at skaffe den Lidende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free