Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Hvile for Sjelen, og hans største Sorg var, naar den Lidende
ikke vilde lade sig hjælpe. Hvor Du traf ham, afsides for at
søge Eensomhed eller i Templet og paa Torvet for at lære:
han var strax villig, han undskyldte sig ikke med, at han søgte
Eensomhed, han undskyldte sig ikke med, at han var beskæf-
tiget. Naar De, der ligesom vare hans Nærmeste, vilde mis-
brnge dette Forhold, vilde gjøre Fordring paa hans Tid, da
kjendte han dem ikke; men var der en Lidende, ham kjendte
han sig ved. Han kom, naar en Overste sendte Bud efter ham,
og naar i Forbigaaende en Qvinde rørte ved Fligen af hans
Kjortel, da hørtes Intet: stands mig ikke, nei han standsede;
og naar Disciplene vilde holde Trængselen borte, da formeente
han dem det. — O, dersom det var Viisdom, hvad der kun
falder altfor let strax at forstaae: at Enhver er sig selv nærmest,
da var Christi Liv Daarskab; thi hans Liv var saaledes Opoffrelse,
at det var som var han kun enhver Andens Nærmeste, men sig
selv den Fjernefte. Men dersom han ubetinget og evigt er
Forbilledet: da lader os lære af ham, som han selv opfordrer
dertil (Matth.11, 29): ,,tager mit Aag og lærer af mig«z lader
os lære af ham at bære Byrderne, vore egne og Andres.
Let er det sandeligen pharisæisk at lægge Byrden paa Andre,
men tungt selv at bære den. Let er det i et høimodigt Øieblik
at love at ville bære Byrden, men tungt at bære den. Hvo
forstaaer dette bedre end den Lidende, der jo netop er en Lidende
ved at bære Byrder· Og dersom Nogen ønsker at høre Suk
og Klageskrig og Jamren, da høres dette ofte nok fra de Lidende.
Men ogsaa herom gjælder det, at det er let nok at klynke og
klage og vaande sig, selv over Ubetydeligheder; dette behøver
en Lidende ikke at lære, thi det er Smerten selv første Opfin-
der af, og Smerten har strax Skriget ved Haanden. Men at
tie og taale, eller vel endog at finde Glæden i Lidelsens Bitter-
hed, finde den ikke blot i Haabet om, at Lidelsen engang skal
ophøre, men finde den i Lidelsen, som man ellers taler om,
at Sorg blandes i Glæden: dette er vel værd at lære.
Men denne Lærdom indeholdes netop i de forelæste hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
