Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Menneskes-, fører ham saaledes, at han Intet, Intet fatter af
denne mørke Tale: ikke derfor er Gud hverken tabt eller tabt
for ham. Men dersom der hændte det Mindste, der kunde,
eller endog blot kunde antage Skin af at kunne bevise, at Gud
ikke var Kjærlighed: ja, da var Alt tabt, da var Gud tabt, thi
er Gud ikke Kjærlighed og er han ikke Kjærlighed i Alt, da er
Gud slet ikke til. O, m. T., dersom Du har oplevet et Menne-
skelivs tungeste Øieblik da det sortnede ganske for Din Sjel,
som var der ingen Kjærlighed i Himlen, eller som var den,
der er i Himlen, dog ikke ret Kjærlighed, da det var Dig, som
var der et Valg Du skulde gjøre, det rædsomme Valg mellem:
at have Uret og vinde Gud, eller mellem: at have Ret og tabe
Gud — ikke sandt, da har Du fundet Himlens Salighed i at
vælge det Første, eller rettere i, at det dog ikke var et Valg,
at det tvertimod var Himlens evige Fordring til Dig, dens
Fordring paa Din Sjel, at ingen, ingen Tvivl maatte være
om, at Gud var Kjærlighed! Ak, medens vel Mange holde den
Tanke ubestemt hen, om dog Gud virkelig er Kjærlighed, da
var det sandeligen bedre, om de bragte Kjærligheden i dem
til at skamme blot ved Tanken om den Rædsel, at Gud ikke var
Kjærlighed; bragte Kjærligheden til at flamme, thi er Gud
Kjærlighed, da er han ogsaa Kjærlighed i Alt, Kjærlighed i
det Du kan forstaae, og Kjærlighed i det Du ikke kan forstaae,
Kjærlighed i den mørke Tale, som varer en Dag, og i den mørke
Tale, som varer 70 Aar. Ak, medens Mange kalde sig Christne
og dog maaskee leve som paa det Uvisse i Henseende til om Gud
dog virkeligen er Kjærlighed, da var det sandeligen bedre, at
de bragte Kjærligheden til at slamme blot ved Tanken om Heden-
skabets Rædsel: at Den, som holder Alts Skjebne og alle Dine
Skjebner i sin Haand, at han er tvetydig, at hans Kjærlighed
ikke er en faderlig Favn men en fangende Snare, at hans sor-
borgne Væsen ikke er evig Klarhed men Skjulthed, at hans Væsens
dybeste Grund ikke er Kjærlighed men Underfundighed, som
man ikke kan forstaae. Thi dette fordres jo ikke, at man skulde
kunne forstaae Guds Kjærligheds Raad, men vel, at man skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
