Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
kunne troe og troende forstaae, at han er Kjærlighed Det
er ikke rædsomt, at Du ikke skulde kunne forstaae Guds Raad,
dersom han dog er evig Kjærlighed; men det er rædsomt, hvis
Du ikke kunde forstaae dem, fordi han er Underfundighed
Dersom det derimod, efter Talens Antagelse, er saa, at
et Menneske i Forhold til Gud ikke blot altid har Uret, men
altid er skyldig, og altsaa ogsaa, naar han lider, lider skyldig:
da kan ingen Tvivl i Dig (hvis Du ikke selv vil synde paa ny)
og ingen Begivenhed uden for Dig (hvis Du ikke selv vil synde
paa ny ved at tage Forargelse) fortrænge det Glædelige·
Det Glædelige er: at det nu, og i ethvert Øieblik, og i
ethvert tilkommende Øieblik evigt er saa, at der Jntet er hændt
eller nogensinde kan hænde, var det saa end den sygeligste Ind-
bildnings sorgeligst opfundne Rædsel, der blev til Virkelighed,
Intet, som kan rokke ved den Tro, at Gud er Kjærlighed; og
det Glædelige er, at vil et Menneske ikke forstaae dette med
det Gode, saa skal dog Skyldigheden hjælpe ham til at forstaae
det. Naar Mennesket i Forhold til Gud altid lider
skyldig, saa er det jo i ethvert Øieblik, hvad der saa
end skeer, betrygget, at Gud er Kjærlighed; eller ret-
tere, saa er det i ethvert Øieblik forhindret at komme
ind i den Tvivl, fordi Bevidstheden om Skylden
drager Opmærksomheden paa sig.
De fleste Mennesker have vistnok en Forestilling, stundom
en levende Forestilling, i enkelte Øieblikke en inderlig Følelse
af, at Gud er Kjærlighed; og dog er der maaskee Mange, der
leve saaledes, at det dunkelt er dem som, hvis denne eller hiin
Rædsel, for hvilken de især grue, kom over dem, de da maatte
opgive Troen, slippe Gud, tabe ham. Men er dog vel Noget ufor-
svarligere end at leve saaledes hen: at afmatte den høieste Liden-
skab i en Halvdos mellem Tvivl og Tillid, saa man aldrig faaer
den lumske Fjende under Øine, der dog blodsuger det Inderste,
saa man aldrig kommer til at gyse over denne Tilstand, menende,
at man ikke er en Fortvivlet — fordi man er slumret ind i For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
