Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
hed, at den ikke gjor Løfter, at den ikke spilder Tiden med at
love, ikke smigrer sig selv ved at love, ikke fordrer dobbelt Betaling
først for Løftet og saa for Opfyldelsen af Løstet· Dog allerhelst
maa man søge, ene og afgjort at samle Opmærksomheden paa
det at holde, medens, som til en Indledning, en vækkende Paa-
mindelse af den Myndige advarer mod det at love.
Der findes i den hellige Skrift (Mth. 21, 28—31) en Parabel,
som kun sjeldent fremdrages i det gudelige Foredrag, og som
dog er saa lærerig og saa opvækkende· Lad os da dvæle lidt
ved den. Der var ,,et Menneske som havde to Sønner-C deri
ligner han hiin den sorlorne Søns Fader, som ogsaa havde to
Sønner; ja Ligheden mellem disse tvende Fædre er endnu
større, thi den Fader, om hvem her er Talen, hans ene Søn
var ogsaa en forloren Søn, som vi nn skulle høre af Fortæl-
lingen. Faderen ,,gik til den første og sagde: Søn, gak hen,
arbeid i Dag ndi min Viingaard Men han svarede og sagde:
jeg vil ikke; men derester angrede det ham, og han gik hen.
Og Faderen gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede
og sagde: Herre jeg vil; og gik ikke hen. Hvilken af disse To
gjorde Faderens Villie?" Vi knnne ogsaa spørge paa en anden
Maade, hvilken af disse To var den sorlorne Søn? Mon ikke
han, der sagde ja, han den Lydige, der ikke blot sagde ja, men
sagde ,,Herre jeg vil« som for at vise sin ubetingede, lydige
Underkastelse under Faderens Villie? Mon ikke han, der sagde
ja, han, der i al Stilhed gik fortabt, saa det ikke let blev saaledes
vitterligt om ham som om hiin den sorlorne Søn, der odte sit
Gods med Skjøger og endte med at vogte Sviin, men ogsaa
endte med at gjenvindes? Mon ikke han, der sagde ja, han, der
paa en mærkelig Maade ligner hiin den sorlorne Søns Broder,
thi som dennes Retfærdighed er gjort mistænkt i Evangeliet,
skjøndt han dog kaldte sig selv den Retfærdige eller den gode
Søn, saaledes har maaskee ogsaa denne Broder (vi har jo i
Sproget et eget Udtryk, som vi for Kortheds Skyld kunne bruge
om ham) Jabroderen, anseet sig selv for at være den gode Søn
— sagde han ikke ogsaa ja, sagde han ikke ,,Herre jeg vil«, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
