Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Salig den Kjerlige, han haaber Alt; endnu i det sidste
Øieblik haaber han det Godes Mulighed for den meest For-
tabte! Det lærte han af Evigheden; men kun fordi han var
den Kjerlige kunde han lære af Evigheden, og kun fordi han var
den Kjerlige kunde han lære dette af Evigheden. Vee Den,
som i Forhold til et andet Menneske opgav Haabet og Mulig-
heden, vee ham, thi han tabte derved selv Kjerligheden!
Kjerlighed haaber Alt — og bliver dog aldrig til
Skamme. Vi tale i Forhold til Haab og Forventning om at
blive til Skamme; vi mene, at En bliver til Skamme, naar hans
Haab eller Forventning ikke gaaer i Opfyldelse. Hvori skal nu
Skammen ligge? Vel deri, at Ens beregnende Klogskab ikke har
regnet rigtigt, at det (til Ens Skam) bliver aabenbart, at man
uforstandigt har forregnet sig. Men Herre Gud, den Skam var
da ikke saa farlig; det er dog vel nok ogsaa egentligen kun saa
i Verdens Øine, hvis Begreb om Ære og Skam man imidlertid
ikke skal sætte Ære i at tilegne sig. Thi Det, Verden beundrer
meest og ene giver Æren, er Klogskab, eller at handle klogt;
men det at handle klogt er jnst det Foragteligste af Alt. Om
et Menneske er klog, kan han i en vis Forstand ikke selv gjøre
for; at han udvikler sin Klogskab, skal han heller ikke skamme sig
ved; men vel desto mere ved at handle klogt. Og vist er det
(hvad især gjøres fornødent at sige i disse kloge Tider, hvor
Klogskab egentligen er bleven Det, som skal ved Christendom-
mens Hjælp overvindes, ligesom engang Raahed og Vildhed),
dersom Menneskene ikke lære at foragte det, at handle klogt,
lige saa dybt, som man foragter det, at stjæle, at sige falsk Vid-
nesbyrd: saa afskaffer man tilsidst ganske det Evige, og dermed
Alt, hvad der er helligt og Ære værd —- thi det, at handle klogt,
er just med sit hele Liv at aflægge falskt Vidnesbyrd mod det
Evige, er just at stjæle sin Tilværelse fra Gud. Det at handle
klogt er nemlig Halvhed, hvorved man unegteligt kommer
videst i Verden, vinder Verdens Goder og Fordele, Verdens
Ære, fordi Verden og Verdens Fordeel er, evigt forstaaet,
Halvljed Men heller aldrig har det Evige, eller den hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
