Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
rigtigt og kan blandt Andet maaskee tjene til at belyse en Sviig
eller en Misforstaaelse, der har viist sig atter og atter i hele Chri-
stenheden. Man tager den christelige Ydmyghed og Selvfor-
negtelse forfængelig derved, at man vistnok fornegter sig selv
i een Henseende, men ikke har Mod til at gjøre det afgjørende,
hvorfor man passer paa at blive forstaaet i sin Ydmyghed og
i sin Selvfornegtelse, saa man altsaa bliver agtet og æret for
sin Ydmyghed og Selvsornegtelse — hvilket dog vel ikke er
Selvsornegtelse.
Der fordres altsaa, for at kunne anprise Kjerlighed, ind-
efter Selvfornegtelse, og udefter opoffrende Uegennyttighed.
Naar da En paatager sig at anprise Kjerlighed, og der nu spørges-,
om det virkelig er Kjerlighed af ham, at han gjør det: faa maa
dertil svares ,,dette kan ingen Anden med Bestemthed afgjøre;
det er muligt, at det er Forfængelighed, Stolthed, kort af det
Onde, men det er ogsaa muligt, at det er Kjerlighed«. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
