Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget mærkelige og enestaaende, idet deres Sprog bestaar af lutter
Eenstavelsesord saasom Bord, Stol, Mand, Dreng, Pen, Blæk, Bog,
Naal o. s. v. Disse Ord er uforanderlige. De har ingen Bøjning
saasom Ejeform og Hensynsform. Der er ingen Adskillelse i Hankøn,
Hunkøn og Intetkøn. Der er ingen Flertal og Ental. Gerningsordene
har ingen særlige Former for Tid, saasom Fortid, Nutid og Fremtid.
Det samme Ord kan snart være Hovedord, Gerningsord, Biord eller
Tillægsord. Efter den indbyrdes Plads i Sætningen har Ordene deres
Fig. 14. Kinesiske Typer.
Betydning; som Regel kommer Grundordet først, derefter
Gernings-ordet og senere Genstanden.
De enkelte Ord begynder i Reglen med en Medlyd, der efterfølges
af en Selvlyd, og til Slut kommer da som oftest flere Medlyd.
Eksempler : Pe king, Han kow, Nan king o. s. v. Men hver af disse
Ord-Dele, der ligner en Stavelse i vore Ord, er et helt Ord. Pe king
bestaar af to Ord, Pe, der betyder nordlig, og king, der betyder
Hovedstad. Hoang ho er paa samme Maade to Ord nemlig: Gul
Flod o. s. v.
Endnu mere mærkværdig er den Ejendommelighed, at Ordene
udtales i forskellig Tone, og at det giver dem helt forskellige
Betydninger. Disse Toner har intet at gøre med, hvad vi kalder
Eftertryk. Vi kan ved vort Tonefald forandre Virkningen af de selv samme
4*
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
