Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
örd, idet vi taler højtideligt, alvorsfuldt, skæmtende, spottende eller
lige ud ad Landevejen. Vi kan ved Tonefaldet tilkendegive, om vi
er overraskede, deltagende eller spørgende, om vi befaler eller blot
fortæller; men Ordene selv forandrer ikke Betydning. Kineserne
derimod kan ved 4—5 forskellige Toner give et og samme Ord lige
saa mange forskellige Betydninger. „Liang" kan for Eksempel betyde
at beregne, kølig, et Par og klar. I hver af Hovedtonerne er der endda
atter Underafdelinger, saa det er for Europæernes Øre og Tunge
et stort Arbejde at tilegne sig Evnen til at forstaa og tale kinesisk.
Dette mærkelige Sprog er langt fra et fattigt og ufuldkomment
Middel til at udtrykke Sjælelivets Tilstande, Tanker, Følelser, eller hvad
der kan bevæge sig i et Menneske. Kineserne er endog istand til at
fatte sig kortere, klarere og mere bestemt end Europæerne. Vi
behøver som Regel det dobbelte Antal Ord. Deres Sprog er et meget
fintmærkende Middel til at aabenbare selv svage Nuancer i Stemninger
eller Tanker.
Hele det umaadelig talrige Folk har dog ikke eet Sprog. Der er
endog 2—300 Dialekter. Men Rigssproget er fælles for alle
Boglærde, og fra dem udgaar hele Embedsstanden.
Selv de Kinesere, der har forskelligt Sprog eller Dialekt, kan
imidlertid altid komme til at forstaa hinanden; ti kan de ikke samtale,
kan de i hvert Fald samskrive. Skriftsproget er ens over hele
Kina.
Hvor gammelt det kinesiske Skriftsprog er, véd man ikke; men
det er brugt længe før 2000 Aar f. Kr.
Det afviger fuldstændig fra vort. Vi har et Tegn for de enkelte
Lyde saasom Bogstaverne a, b, u. Kineserne derimod har et Tegn for
hvert enkelt Ord, saasom Mand, Hus, Dreng. Disse Tegn var i den
aller ældste Tid simple Billeder af den Ting, Ordet betød. Solen blev
f. Eks. skrevet som en Kreds, Maanen som en Halvkreds.
Efterhaanden blev Ligheden mellem Genstanden og Billedet mindre og
mindre, saa Tegnet til Slut slet ikke lignede sin tilsvarende Genstand.
Ved Eftersporing af Tegnenes Historie kan dog ofte morsomme
Lighedspunkter findes, saasom i Tegnene for en Mand, Kvinde, Træ,
Hest o. 1.
Nu er det jo imidlertid langt fra alle Ord i et Sprog, der har en
tilsvarende Genstand. Ord som Dagning, Klarhed har ikke noget
haandgribelig tilsvarende. Men det hjælper Kineserne sig snildt over,
idet de sammensætter Tegn, som i Forbindelse med hinanden leder
Tanken den rette Vej. Dagning skriver de med Tegnet for Solen lige
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
