Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem legemlige Straffe eller ved at true med
saadanne tvinger de øvrige Samfundsklasser til at handle
imod deres Samvittighed; Kirken, idet den — efter
hvad Tolstoj hævder med den største Bestemthed —
voldelig har tvunget Kristi simple Kærlighedslære
ind i Former, der ikke har det mindste tilfælles med
den sande Kristendom. Kristi Lære, siger Tolstoj,
er en Fordømmelse af Begrebet Stat, medens Kirkens
Lære efter bedste Evne yder Staten sin Understøttelse.
Hvad der fremfor alt andet bringer Tolstoj i
Harnisk, er Indførelsen af den almindelige
Værnepligt; han opfatter den som det raaeste Udslag af
Statens Brutalitet, idet de fredelige Borgere derved
tvinges til at lade sig uddanne til Voldsmænd og
Mordere, aldeles imod hvad Kristus har paalagt os,
og Tolstoj opfordrer ligefrem de værnepligtige unge
Mænd til at nægte at gøre Militærtjeneste og
sagtmodigt at finde sig i de Straffe, de maaske vil
paadrage sig, naar de vægrer sig ved at lyde de Love,
som er givne af Mennesker, men uomtvisteligt strider
imod Guds evige Lov.
Tolstoj er overbevist om, at Øksen allerede er
løftet imod Træets Rod, at den nuværende
Samfundsordens sidste Time er nær. Han siger, hvad
mangfoldige tænker i deres stille Sind, men hvad de fleste
helst vil banlyse fra deres Tanker. Han er
overbevist om, at den endnu bestaaende Samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
