Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
— hvad vi kalder et Folk — ikke undvære en
bestemt Anskuelse med Hensyn til dette
Samfundsliv og dets Opgaver.
Lige som Individet, der er i sin Opvækst,
nødvendigvis efterhaanden ændrer sit Syn paa Livet,
og lige som det fuldvoksne Menneske nødvendigvis
maa se anderledes paa Livet end Barnet, saaledes
maa ogsaa et menneskeligt Samfund — et Folk —
i Aarhundredernes Løb nødvendigvis ændre sin
Verdensanskuelse, og dets Optræden og Handlinger
maa blive prægede deraf.
Naar det enkelte Menneske udvikler sig og
træder ind i en ny Periode af sit Liv, har han
imidlertid den store Fordel, at han kan støtte sig
til de Erfaringer, der er indhøstede af den ældre
Slægt, af dem, der allerede har tilbagelagt det
Livsstadium, han nu skal til at gennemgaa;
anderledes forholder det sig derimod med Menneskeheden
som et Hele betragtet: den betræder under sin
Udvikling helt ubanede Veje og kan ikke spørge
nogen til Raads om, hvorledes den rettest skal
opfatte Livet paa dette ny Udviklingstrin; ingen har
tidligere befundet sig her, og ingen kan give Svar
paa de Spørgsmaal, der fremsættes.
Den Mand, der er gift og har Børn, ser ganske
anderledes paa Livet, end han gjorde som Barn;
det Folk, der udvider sine Kundskaber, som udvikler
sine Hjælpemidler til at optage Kampen med Naturen
og kommer i Berøring med andre Folkeslag, kan
umuligt bevare sin tidligere Verdensanskuelse.
I Folket opstaar der dernæst særligt begavede
Mænd, som giver denne ny Verdensanskuelse faste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
