Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
mer og mer at bringe vor Vilje til at falde sammen
med Guds Vilje.
Det menneskelige Liv er som en Asymptote
i Forhold til den guddommelige Fuldkommenhed;
det kan uafladeligt nærme sig denne uden dog at
naa den før i en uendelig lang Afstand.
Det er kun, naar man ikke har Øjet aabent
for, at Kristus har vist os Idealet, at man kan
sige, at hans Lære umuliggør Livet; det er kun da,
at det kan synes, som om det, Kristus forlanger af
os, vilde dræbe Livet, medens det tværtimod
forholder sig saa, at Kristi Lære vækker os til sandt Liv.
„Man maa ikke forlange for meget," siges der
i Almindelighed, naar der tales om de Fordringer,
Kristus har stillet til os; „man kan ikke forlange,
at vi aldeles ikke skal bekymre os om Fremtiden,
saaledes som der staar i Evangeliet, men vi bør
ikke gøre os for mange Sorger i denne Henseende;
vi skal ikke give de fattige alt, hvad vi har, men
vi bør give dem, hvad rimeligt er; det kan ikke
være Meningen, at vi skal leve fuldstændig kysk,
men vi bør naturligvis ikke begaa Udskejelser o. s. v."
Man kunde lige saa godt sige til et Menneske,
der arbejder sig op imod Strømmen for at naa sit
Maal, at det vilde være lettere for ham at lade sig
drive af Strømmen.
Kristi Lære adskiller sig deri fra, hvad der
tidligere er bleven lært Menneskene, at den ikke søger
at lede dem ved ydre Regler men ved at indgive
dem Kraft til saa meget som vel muligt at stræbe
hen efter guddommelig Fuldkommenhed. Og denne
ideelle Stræben hjælper dem til Frigørelse fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
