- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
167

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167

Tyrkiet og de slaviske Stater paa Balkanhalvøen
mellem Frankrig og Tyskland — de skulde kunne
bilægges af en Voldgiftsret!

Saa kunde man akkurat lige saa godt rette det
Forlangende til Købmænd og Vekselerere, at de
skulde sælge alt til Indkøbspris, foretage alle
Omsætninger gratis og afskaffe Pengene, der jo som
Følge heraf vilde blive ganske overflødige.

Men da Handels- og Bankomsætninger ikke
bestaar i andet end at sælge Varen dyrere, end den
er købt, saa vilde et saadant Forlangende blive
ensbetydende med et Forlangende om, at de, der
lever af saadanne Omsætninger, skulde standse deres
Virksomhed. Men ganske det samme er Tilfældet
med Regeringerne: at forlange af Regeringerne, at
de aldrig maatte anvende Magt men afgøre deres
Stridigheder i Overensstemmelse med Ret og
Billighed, vilde være akkurat det samme som at
forlange, at de skulde gøre Ende paa deres egen
Regeringsvirksomhed, og det er noget, ingen
Regering nogensinde vil kunne gaa ind paa.

Intelligente Folk danner Selskaber (der er mange
saadanne Selskaber, flere end hundrede), træder
sammen i Kongresser (i Lighed med dem, der
nyligt er bleven afholdte i London og Paris og snart
skal afholdes i Rom), de indleverer Adresser,
deltager i Festmaaltider, holder Taler og grundlægger
Blade, der har til Opgave ved enhver Lejlighed at
bevise, at Nationerne, der er tvungne til at holde
Millioner af Soldater under Vaaben, er nær ved
at segne under Byrden, at disse Forhold er i Strid
med Folkets Følelser, Ønsker og Interesser, og at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free