Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Alle disse Udstillere fra de mest forskellige
Verdensegne har sluttet sig sammen omkring Krigens Palads,
og disse vore Gæster afgiver Æresvagt for denne
Moderbygning, hvem de kan takke for, at de er
her. En prægtig Anledning for Humanitetstaleren
til at faa anbragt sine Antitheser, og naturligvis
forsømmer han ikke Lejligheden til at græde over
denne Sammenstilling, og han gør gældende, at
, denne vil dræbe hin" (ceci tuera cela*)), og at
Sammenslutningen mellem Nationerne gennem
Videnskab og Arbejde vil dræbe det krigeriske Instinkt.
„Lad os ikke tilintetgøre Forhaabningerne om
en Guldalder; kunde man tænke sig en saadan
mulig, vilde den snart nok blive en Dyndalder.
Historien viser os helt igennem, at Blod er
nødvendigt til at styrke Sammenholdet mellem
Nationerne. Lige som Joseph de Maistre fastholdt, at
Menneskeheden kun kan frelses ved at bringe Ofre,
saaledes godtgør Videnskaben nu, at det kun er
gennem voldsom Kamp, at Verden skrider fremad
i sin Udvikling. Det er ganske vist ubehageligt,
men Verdenslovene er heller ikke givne til vor
Fornøjelse; de er givne til bedste for vor Udvikling.
Lad os træde ind i dette uundgaaelige, nødvendige
Krigspalads, pg vi vil faa Lejlighed til at iagttage,
hvorledes det mest ubøjelige af vore Instinkter, uden
dog at tabe af noget af sin Kraft, omdannes og
afpasses efter de histosiske Tidsalderes forskellige
Fordringer."
*) Et Udtryk, som Victor Hugo benytter om
Bogtrykkerkunsten og Bygningskunsten i sin Roman ^Notre Dame
de Par is«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
