Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Og hvorledes skulde vi med Magt kunne
undertrykke saadanne Handlinger, der begaas i vort
Samfunds Midte, og som af Regeringen bliver anset
for en Forbrydelse men af Folket foren kæk Bedrift?
Det er muligt at udrydde saadanne Nationer
og saadanne Forbrydere med Vold, og det er
ogsaa sket, men det er umuligt at tvinge dem til
Underkastelse.
Det eneste, som leder Menneskene og
Nationerne, har altid været og er den usynlige,
uhaand-gribelige indre Magt, Resultatet af alle de aandelige
Kræfter hos et bestemt Folk eller i hele
Menneskeheden, som finder sit ydre Udtryk i den offentlige
Mening.
Anvendelse af Vold svækker kun denne Magt,
hindrer og ødelægger den og søger at sætte en
anden Magt i dens Sted, som, langt fra at virke
fremmende for Menneskehedens Fremskridt, kun
skader den.
Der gives kun ét Middel til at bringe alle
vilde Nationer udenfor den kristne Verdens Grænser
under Kristendommens Indflydelse — alle Zuluerne,
Mandschuerne og Kineserne, som mange anser for
Vilde — samt alle de Barbarer, der lever i vor
Midte. Dette Middel er Udbredelse af de kristne
Samfundsidealer blandt disse Nationer, men dette
kan kun ske ved et kristeligt Liv, kristelige
Handlinger og kristelige Eksempler. Og skønt der kun
gives dette eneste Middel til at indvirke paa de
Folk, som ikke er Kristne, giver vor Tids Mennesker
sig til at arbejde i den stik modsatte Retning for
at opnaa dette Resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>