- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
322

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

ved sandt Eksempel paa kristeligt Liv. Og for at
prædike denne kristne Sandhed og støtte den ved
kristeligt Eksempel bygger vi Fængsler, oprejser
Guillotiner og Galger og træffer Forberedelser til
Mord; vi udspreder afguderisk Overtro blandt den
store Hob for at fordumme dem; vi sælger Spiritus,
Tobak og Opium til dem for at gøre dem dyriske;
vi organiserer endog lovbeskyttet Prostitution; vi
giver Jord til dem, der ikke behøver den; vi
stiller en meningsløs Luksus til Skue lige for Øjnene
af den yderste Fattigdom; vi tilintetgør Muligheden
af en kristelig offentlig Mening og søger
omhyggeligt at undertrykke alt, hvad der eksisterer deraf.
Og efter at vi saa ufortrødent selv har fordærvet
Menneskene, indelukker vi dem ligesom vilde Dyr
i Bygninger, hvorfra de ikke kan slippe ud, og hvor
de bliver endnu mer umenneskelige; eller ogsaa
dræber vi dem. Og disse samme Mennesker, som
vi selv har fordærvet og gjort umenneskelige,
fremstiller vi som et Bevis for, at man ikke kan
behandle Forbryderne anderledes, end vi gør under
de nuværende Forhold.

Vi er ligesom uvidende Læger, der udsætter
et Menneske, som er kommet sig af sin Sygdom ved
Naturens Hjælp, for de ugunstigste hygiejniske
Betingelser, fylder ham med de skadeligste
Lægemidler og derpaa triumferende hævder, at det er
deres Hygiejne og deres Lægemidler, som har frelst
hans Liv, mens Patienten vilde være kommet sig
for længe siden, dersom de havde ladet ham skøtte
sig selv.

Vold, der fremstilles som Midlet til at opret-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free