- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
323

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323

holde den kristelige Livsorganisation, frembringer
ikke blot ikke denne Virkning men hindrer endog
den hedenske Samfundsorden i at blive, hvad den
kunde og burde være. Naar denne Samfundsorden
ikke er endnu værre, end den er, da er dette ikke
som Følge af, men til Trods for Magtanvendelsen.

Derfor tager Forkæmperne for den nuværende
Samfundsorden fejl, naar de paastaar, at eftersom
de slette og ikke-kristne Elementer i
Menneskeheden endog ved Magtens Hjælp næppe kan hindres
i at angribe os, vilde Menneskeheden staa ganske
ubeskyttet, naar Magtanvendelse blev afskaffet og
den offentlige Mening sat i Stedet.

De tager fejl, fordi Magt ikke beskytter
Menneskeheden men tværtimod berøver den det eneste
mulige Middel til virkelig at beskytte sig selv —
det vil sige Fremkomsten og Udbredelsen af en
kristelig offentlig Mening. Kun naar Vold afskaffes,
vil den kristelige offentlige Mening kunne undgaa
Demoralisation og blive i Stand til at udbredes
uden Hindring, og Menneskene vil da anvende alle
deres Kræfter paa at naa frem ad den eneste Vej,
der vil kunne føre dem til Maalet.

„Men hvorledes kan vi give Afkald paa
Politisoldatens synlige og følelige Beskyttelse, og
hvorledes kan vi have Tillid til noget saa ulegemligt
som den offentlige Mening? Eksisterer den i det
hele taget? Vi kender de Betingelser, vi nu lever
under, baade de gode og de slette; vi kender deres
Ufuldkommenhed og er vante dertil; vi véd, hvad vi
har at gøre, og hvorledes vi skal forholde os under de
nuværende Betingelser. Men hvad vil der ske, naar

21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free