Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
det vil sige, de vil holde op med at fare omkring
og klirre med deres Vaaben og blande sig i Folkets
Sager; de vil staa af deres Heste og tage Sporerne
af; de vil lytte til, hvad der bliver talt om, og
sammen med de andre vil de blive Deltagere i et
eller andet virkelig menneskekærligt Værk.
Den Tid vil uundgaaeligt komme, hvor det vil
være indlysende for enhver, at alle de Institutioner,
der er grundede paa Magt, forsvinder, fordi de er
unyttige, taabelige, ja endog ligefrem skadelige.
Den Tid maa komme, da alle de Mennesker i
vor moderne Verden, som beklæder Stillinger, der
er grundede paa Magt, vil føle sig tilmode ligesom
Kejseren i H. C. Andersens Eventyr „Kejserens nye
Klæder", da Barnet saa’, at Kejseren var nøgen, og
i sin Uskyldighed raabte: „Men han har jo ingen
Klæder paa!" Og saa maatte hele Folket, som
allerede havde set det men ingenting sagt,
indrømme, at Barnet havde Ret.
Historien lyder saaledes: „Der var en Gang en
Kejser, som holdt saa uhyre meget af nye Klæder.
En Dag kom der to Skrædere til ham og lovede
at sy ham nogle usædvanlig dejlige Klæder. Kejseren
antog dem, og de begyndte at sy, men de forklarede,
at Klæderne havde den mærkværdige Egenskab at
være usynlige for alle dem, der ikke passede til
deres Stilling. Hoffolkene kom for at se paa Klæderne,
men de kunde ingenting se, for Skræderne førte
Synaalene i det tomme Rum. Men da Hofmændene
huskede paa den mærkelige Egenskab, Klæderne
havde, erklærede de, at de kunde se dem, og
udtalte højlydt deres Beundring. Kejseren gjorde selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
