Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
det samme. Festdagen kommer, hvor Kejseren skal
iføres sine nye Klæder. Kejseren klæder sig af og
tager sine nye Klæder paa — det vil sige, han
vedbliver at være nøgen — og han spadserer nøgen
gennem Byen. Men da alle husker paa den
trold-domsagtige Egenskab, Klæderne har, er der ingen,
der vover at sige, at han ikke ser noget, før et lille
Barn raaber: „Men han har jo ingen Klæder paa!""
Alle de, der af gammel Vane vedbliver at
beklæde Embeder, som i lang Tid har været
unyttige, vil være i den samme Stilling, indtil én, der
ikke har Interesse af at skjule det unødvendige i
disse Poster, simpelthen udbryder: „Men disse
Mennesker har jo allerede i lang Tid været
unyttige!"
Den kristne Menneskeheds Stilling med alle dens
Fæstninger, Kanoner, Dynamitgranater, Torpedoer,
Fængsler, Galger, Kirker, Fabriker, Toldbygninger
og Paladser er virkelig skrækkelig. Men Kanoner
og Geværer kan ikke skyde af sig selv, Fængslerne
kan ikke indespærre Menneskene af sig selv, Galgerne
ikke hænge dem, Kirkerne ikke bedrage dem,
Toldkamrene ikke hindre dem, og Paladser og Fabriker
kan ikke opbygges og vedligeholdes af sig selv. Alle
disse Ting er Menneskeværk. Naar Menneskene er
komne til Erkendelse af, at alt dette bør afskaffes,
vil det ogsaa ophøre i samme Stund — og de
begynder allerede at komme til denne Erkendelse, om
end ikke alle saa dog de, der danner Fortroppen,
og Resten vil følge efter. Fortroppen kan ikke
ophøre at erkende, hvad den en Gang har erkendt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
