Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
ladte Revolvere og Skildvagter paa Post med
Bajonetten paa Geværet; naar man (saaledes som jeg
gør det i Hamovniki, hvor jeg bor) hele Dage
igennem hører Kuglernes Hvislen og de dumpe Smæld,
naar de slaar ned i Sandet; naar man midt i en
stor By, hvor ethvert Forsøg paa Selvtægt er
utilstedeligt, hvor Salg af Krudt og visse Kemikalier ikke
tillades, hvor for hurtig Kørsel er forbudt af
Hensyn til Folks Liv og Lemmer, og ligeledes ethvert
Slags Kvaksalver! — naar man der ser Tusinder
af disciplinerede Tropper, der er uddannede til at
begaa Mord, og som skal lyde én Mands Vilje, saa
maa man spørge sig selv: Hvorledes kan Mennesker,
der sætter Pris paa deres Sikkerhed, finde sig deri
og lade det ske? Selv naar man ser bort fra de
umoralske og slette Virkninger deraf, kan man ikke
lukke Øjnene for de materielle Farer, der er
forbundne med saadanne Forhold. Hvad tænker Folk
dog paa? Her mener jeg ikke særligt de Kristne,
Religionens Tjenere, Filantroperne og Moralisterne,
men i Almindelighed paa de Mennesker, der sætter
Pris paa deres Liv, Sikkerhed og Velfærd. Vi véd,
at denne Organisation vil arbejde lige saa godt i
den ene som i den anden Mands Hænder. Lad os
sætte, at Magten idag er i Hænderne paa en taalelig
god Hersker, saa kan imorgen en Biron, en Elisabeth
en Katarina, en Pugatschév, en Napoleon I eller
Napoleon III tilvende sig den.
Den ene Dag kan en Mand være ved Magten,
som er nogenlunde taalelig, mens der den næste
Dag kan komme et Umenneske paa Tronen, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>