Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overordnede; Du er under en saa mægtig Indflydelse,
at Du ikke kan ryste den af Dig, men Du kan
ialtfald erkende Sandheden og lade være at
omgive Dig med et Væv af Løgn. Du behøver ikke
at erklære, at Du er bleven Godsejer, Fabrikherre,
Købmand, Kunstner eller Skriver, fordi Du saaledes
kan være til Gavn for Menneskeheden; at Du er
Guvernør eller Tsar, ikke fordi Du synes, det er
behageligt, eller fordi det er til Nytte for Dig, men
af Hensyn til Almenvellet; at Du vedbliver at være
Soldat, ikke fordi Du frygter Straf, men fordi Du
betragter Hæren som nødvendig for Samfundet. Du
kan altid lade være at lyve for Dig selv og andre
paa denne Maade, og det bør Du ogsaa; thi det
eneste Formaal med Livet bør være at rense sig
for al Falskhed og bekende Sandheden. Du behøver
blot at gøre dette, og din Stilling vil øjeblikkeligt
forandres af sig selv.
Kun ad én Vej er Du sikker paa at blive fri,
naar alt andet ligger over dine Kræfter — Du maa
erkende og bekende Sandheden.
Men blot fordi andre Mennesker, der er lige
saa vildledede og beklagelsesværdige som Du selv,
har gjort Dig til Soldat, Tsar, Godsejer, Kapitalist,
Præst eller General, samtykker Du i at begaa
Voldshandlinger, der ubetinget strider mod din Fornuft
og dit Hjerte, kun for at grunde din Eksistens paa
andres Ulykker, og i Stedet for at opfylde den
eneste Pligt, Du har i Livet — at anerkende og
bekende Sandheden — lader Du, som om Du ikke
erkender den og forvansker den for Dig selv og
andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>