Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og under hvilke Forhold gør Du dette? Du,
som hvert Øjeblik selv kan dø, Du underskriver
Dødsdomme, Du erklærer Krig og tager Del i den;
Du dømmer, Du straffer, Du plyndrer det
arbejdende Folk; Du lever overdaadigt mellem de fattige,
og Du lærer enfoldige Mennesker, som har Tillid
til Dig, at det maa være saaledes, at det er
Menneskenes Pligt at handle saaledes — og dog kan det
ske, at Du i samme Øjeblik, Du gør dette, kan
blive rammet af Døden og derved for bestandigt
miste enhver Udsigt til at genoprette al den
Fortræd, Du har gjort mod andre og fremfor alt mod
Dig selv ved unyttigt at øde et Liv, der kun gives
Dig én Gang, og uden at have udrettet det eneste,
Du burde have gjort.
Hvor forslidt og forældet dette end forekommer
os, hvor forkvaklede vi end kan være som Følge
af Hykleriet og den hypnotiske Suggestion, der er
Resultatet af det — intet kan dog rokke denne
simple og klare Sandhed. Ingen ydre Betingelser
kan sikre vort Liv med alle dets Bekymringer og
Lidelser; ufejlbarligt ender det med Døden og kan
selvfølgeligt ikke have nogen Betydning undtagen i
trofast Efterlevelse af, hvad Han har befalet os, der
har sat os her i Livet og kun har givet os en
eneste Rettesnor — Samvittigheden.
Derfor kan Gud ikke forlange noget ufornuftigt
og umuligt af os; Gud forlanger kun af os, hvad
der er fornuftigt og muligt: at tjene Guds Rige
— det vil sige, at bidrage til at oprette den størst
mulige Forening mellem alle levende Væsner —
en Forening, der kun er mulig igennem Sandheden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>