Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Havde han, den seks aar ældre mand, oplevet
mere, saa havde hun til gjengjæld opfattet saa
meget skarpere og rigere. Paa det ene som
paa det andet omraade var hun den ledende,
han den, som lod sig lede, hun den rige natur,
der ødselt gav af sin overflod, han hendes
protegé, der tog imod med begge hænder.
Forholdet blev stadig intensere, stadig
hedere fra begge sider. Men endnu var intet
ord udtalt, som afdækkede den kjærlighed, der
skjult havde udviklet sig under venskabets
overflade.
En aften var der imidlertid fremmede hos
Heiberg; flere af franskmændene var tilstede,
og en af dem gjorde temmelig direkte kur til
fruen. Det var mere, end Gyllembourgs naive
skinsyge kunde taale. Da han et øieblik blev
alene med hende, busede han ud med en hel
kjærlighed s erklæring, der intet manglede
hverken i tydelighed eller i lidenskabelighed.
Hvorledes hun modtog hans tilstaaelse i det
samme, tier historien om. Saa meget
mærkeligere ting ved den at fortælle om, hvad hun
foretog sig dagen efter eller en af de følgende
dage. Kastede hun sig i Gyllembourgs arme
eller viste hun ham vinterveien? Ingen af
delene vil hun have gjort. Hun paastaar
derimod, at hun gik lige til Heiberg og sagde
ham temmelig tydelig, at der var ugler i mosen.
„Sig mig oprigtig", paastaar hun at have sagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
