Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
„foruroliger det dig, at jeg saa ofte og saa
gjerne ser GL? Det vil være os begge meget
tungt at undvære den lykke at se kinanden.
Desuagtet vil jeg det, om du fordrer det. Men
vil du det, saa sig det nu, tki maaske vil jeg
om et aar ikke kunne det". Og lier til, paastaar
kun, at kan „paa den elskværdigste maade af
verden" skal kave svaret, at kan vel vidste,
kun kun kavde venskab for kam, som kan for
kende, at han var langt fra at villie fordre et
saadant offer. „Gjør i den kenseende, som
om jeg ikke var til" 81).
Efter dette svar „var kans stilling til
kende tydelig og klar", siger svigerdatteren82),
og deri maa man ubetinget give kende ret.
Tydeligere kunde den umulig være. I
virke-ligkeden er jo kendes kenvendelse ikke andet
end en pen omskrivning paa det ligefremme
spørgsmaal: „Vil du, at Gyllembourg og jeg
inden et aars tid skal låve dig et par korn,
lille ven?" Og kertil skal saa den elskværdige
ægtemand kave svaret med at omskrive det
ikke mindre ligefremme: „Ja, saa gerne, min
snut". Det kalder man at svare som
prædestineret kanrei. Meget sandsynlig klinger
det jo ikke.
I et andet brev omtaler Heibergs hustru
ogsaa denne samtale; her heder det, at saasnart
Gyllembourg havde sagt hende, at han elskede
kende, fortalte kun det til Heiberg „vel ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
