Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
blev hele Livet, og nu bliver i Evigheden-—- Saaledes assalder
Kjerlighed aldrig — den bliver.
Kjerligheden bliver — den bliver aldrig
affaeldig.
At en vis naturlig Godmodighed, en vis velvillig Deelta-
gelse og Hjælpsomhed, der, hvad vi jo med Glæde paastjonne,
dog har nogen« Tid at give bort til kserligt at blive —- at
den vorder træt i Tidens Længde, eller-’ naar det trækker i
Langdrag og altsaa paa Længden: det er« knn altfor vist-
Leengde, Tidens Længde er vel den Fordring, som bringer de
Fleste til at gjere Opbud. J Handelsverdenen hænder det
almindeligere, at et Hans gaaer, fordi der pludseligen paa een
Gang trættes sor stor en Fordring paa det; men i Aandens
Verden er det Længden, der giør det af med saa Mange.
Menneskene have Kræfter nok i et Øieblik, paa Længden deri-
mod blive de nvederhaestige. Dog Kjerlighed bliver-.’ O. hvor
veed ikke Digtere og Talere at stildre Alts Foranderlighed,
at vise Tidens Magt over Alt, hvad der blev til i Tiden-
over de største, de mægtigste, de herligste Foretagender, over
Verdens Undervcerter, som i Tiden bleve næsten ukjendelige
Rninek, over de ndvdeligste Navne, som i Tiden endte i det
Fabelagtiges Ubestemthed.
Men kan der nu ikke, medens Kjerlighed bliver-, dog ve-
dersares den Noget, saa den, uagtet den bliver, dog forandres
i Tiden , kun at dette ilte er dens Styld, men er en Liden?
Forholdet vilde altsaa veere: Kjerligheden blivet-, ingen Om-
stændighed sorandrer den eller saaer den til at opgive sig selv,
men dog forandres den i. en Forandring, som vi kalde Asscelk
dighed, og det uagtet vi maae sige om denne samme Herlig-
hed, at den aldrig assaldt·
Lad os et Øieblik tale om, hvad der beskæftiget Menne-
skene saa meget, om Elstov, eller om hiin Pige, der, ester
Digterens Ord, sidder »i Aftenrvdens dunkle Tid« hver Af-s
ten ved Vinduet og venter den Elskede, »at« medens »»Tiden
kommer og Tiden gaaer-« Nn er det længst forbi, thi det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
