Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
var, saa siger Digteren, »i den leengsi forsvundne Tids-. Pi-
gen mærkede ikke, hvorledes Tiden kom og Tiden gik, medens
hun ventede — og medens Tiden mærkede hende. Vi sige
ellers blot, at »Tiden gaaer«-, o, den gaaer saa hastigt for-den
Lykkelige, saa ubeskrivelig langsomt for den Sorgmodige. Eller
vi sige, at »Tiden kommer-s, o den kotnmer saa langsomt for
den Haabende, kun altfor hurtigt sor den Frygtende. Men
her siger Digteren, og saa fortræffeligt, at Tiden kommer og
Tiden gaaer, thi halt vil beskrive en Forventendez og for en
Saadan gaaer den ikke blot, ei heller kommer den blot, den
kommer og gaaer. Af Deeltagelse med den foroentende Pige
paatog Tiden sig ligesom at gjøre, hvad den Trolose skulde
have gjort. Naar saa Tiden kom, da »Han« skulde komme,
saa kom Tiden, men »Han« kom itkez saa gik Tiden igjen,
indtil den Tid kom, da det var ved Tiden, at »Han« skulde
komme, som ikke kom. Og saaledes dyosede Tiden ved at
komme og gaae sor den sorventende Pige, indtil hun, vugget
i denne Bevægelse, hvilede i Forventningem Forunderligt!
Man skulde troe, at Forventning var hvad der meest maatte
holde et Menneske vaagent, og dog er Forventning, naar man
ganske hengiver sig i den, saa inddyosende. Og dog er det
ikke saa sorunderligt. Thi dersom Du har lagt Dig til at
sove, og man da pludseligeti, medens Du sov, vilde lade et
stærkt Springoand begynde sin hoitstkeebende Gjerning: saa
vilde Du forskrækket vaagne op. Men dersom Du vil lægge
Dig til Hvile ved et Springvand: aldrig har Du sovet mere
sødt, aldrig mere koligt, aldrig lifligere, end dvvset ved dette
Springoando Pladsken!
Altsaa Tiden kom og Tiden gik; Pigen afsaldt sandeligen
ikke fra sin Elskov, men hurt svaadt dog hen —- thi det var
ikke Tiden, der forsvandt, nei den kom og den gik, men Pigen
svandt hen. Ære veere denne trofaste Sielt Hun har jo ogsaa
Æren, den største menneskelige Ære: at en Digter har besjum
get hende, ikke som en Leiligheds-Digter gior det for Penge,
eller sordi en Pige maaskee var as fornem Herkomst, eller sordi
Digteren maaskee har kjendt hende. Nei, hendes Navn vides ikke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
