Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
kun hendes skjønne Gjerning, som begeistrede den sande-Digter.
Lad os aldrig glemme, at det saaledes at blive sig selv tro i
sin Elskov er en ædel qvindelig Daad, en stor og herlig Gjer-
ning. Det skal saalænge der er en Digter til i Verden hol-
des hoit i Ære, trods al Tale om Hanslivets Travlhedz
og er Verden bleven saa ussel, at der ingen Digter mere er
til, saa skal Slægten lære at sortvivle over, at der ingen
Digter er, og saa skal der atter komme en Digter, som holder
hende i Ære.
Dog hnn svandt hen — et Offer for Elskov. Og dog
er just dette det Høieste, der kan siges om noget Menneske-
han ossredes. Spørgsmaalet er kun, om det er det Høieste,
han offredes for. Men det at offres er og bliver, saalænge
Verden bliver Verden, evigt forstaaet, en langt større Bedrift,
end det at seire, thi saa fuldkommen er Verden sandeligen ikke, at
jo det at seire i Verden, netop ved Eensartetheden med
Verden, har en betænkelig Tilsætning as Verdens Usselhed.
Det er med det at seire i Verden ligesom med det at blive
noget Stort i Verdenz det er ordentligviis en betænkelig Sag,
at blive noget Stort iVerden, thi den er ikke saa fortræffelig,
at dens Dom om Storhed just har stort at betyde —- undtagen
som en ubevidst Spydighed.
Altsaa Pigen offredes sor Elskov. Ak, men Elskov er ikke
i høieste Forstand Kjerlighed, og altsaa ikke det Høieste: see
dersorsvandt hun hen — elskelig i Døden, som hun havde
været det i Livet, men mærket as, at Elskov dog havde været
hendes Høieste. Og Elskov er et Ønske for dette Liv- Der-
sor havde Tiden Magt over hende, derfor svandt hun hen i
Elskov, men ogsaa den svandt hen , medens hun dog viste, at
at hun havde Magt over Tiden, thi hun affaldt ikke sra sin
Elskov.
Men Kjerlighed bliver — den bliver aldrig assældig.
Thi i Aands-Kjerligheden selv er det Væld, som oprinder til
et evigt Liv. At ogsaa denne Kjerlige ældes i Aarene, doer
engang i Tiden«beviser Intet; thi hans Kjerlighed bliver dog
evig ung: Han forholder sig itke i sin Herlighed-, som For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
