Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
jo· allerede for Forestillingen. Naar Du. siger, at En overvin-
der Noget, da forestiller Du Dig jo ham boiet forover at
trænge frem mod det, som er Modstanden. Endnu kan der
altsaa ikke i dybeste Forstand være Tale om at bestaae; thi
stjondtModstanden staaer imod, holder den dog i en anden For-
stand ligesom paa ham, paa ham, der jo er boietforover. Merr
nu, nu cr Alt overvundet. Nu gjælder det, at han standser,
og bliver staaende, at han ikke med Seirens Fart taber Seiren.
Cr dette ikke saaledes? Den Svage, den Frygtagtige ligger
under for Modstandenz men den Modtge, som kjækt gaaer i
Faren, naar han falder, falder han gjerne, som man siger, over
sine egne Been: som Modig overvinder han Modstanden, og
dog falder han. Han falder ikke i Faren, men i Farten, altsaa
fordi han ikke bestod. .
Paulus siger et andetsteds, at vi i Troen mere end seire.
Meir kan man da mere end seire? Ja man kan, naar man
bestaaer efter at have seiret, bevarer Seiren, bliver i Seiren.
Hvor ofte er det ikke seet, at Den, der havde seiret, han
havde tillige anstrenget sig saaledes, at han end ikke som hiin
Hærforer behøvede een saadan Seier mere-— thi denne var nok til
hans Undergang. Hvor ofte er det ikke seet, at Den, der havde
loftet Vægten, ikke kunde baere Vægten af at have loftet den;
eller at Den, der trængte seierrigt frem mod Stormen uden at
mattes, udmattet ikke kunde udholde det Blikstille, som indtraadte
med Seiren; eller at Den, der haardfor kunde for-drage alle "
Veirligets Forandringer, Hede og Kulde, at han ikke kunde
taale den vanskelige Luftning i Seirens Øiebliks Og hvor ofte
toges ikke en »Seier forfængeligt,- saa den Seirende blev stolt-
indbildfk, overmodig, selvtilfreds og saaledes tabte inst ved at
have seiret.
Hvis vi da i en Tankebestemmelse skulde udtrykke hvad der
ligger i hiint apostoliske Ord tat bestaae efter at have over-
vundet Alt), faa maatte vi sige: der er, aandeligt forstaaet,
altid .to Seire, en første Seier-, og da den anden, i hvilken den
første Seier bevares. Noiagtigere kan man vistnok ikke udtrykke
Forskjellen mellem det Endelige og det Verdslige end saaledes:
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
