Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
keligt andet Menneske. Og hvio Du forstaaer den Kunst, i
Samtale med En at gjore Dig til ,-Jngen«, saa faaer Du
bedst at vide, hvad der boer i dette Menneske. O, men naar
et Menneske forholder sig til en Afdod, saa er der i dette For-
hold kun Een, thi en Afdod er ingen Virkelighed; Ingen, In-
gen kan saa godt gjøre sig til »Jngen« som en Afdod, thi
han er »Jngen«. Her kan der altsaa ikke· veere Tale om
nogen Mislighed for Iagttagelsen, her bliver den Levende
aabenbar, her maa han vise sig ganske som han er; thi en
Afdod, ja det er en nnderfundig Mand, han har ganske trukket
sig udenfor, han har ikke den mindste Indflydelse, hverken for-
styrrende eller hjælpende, paa den Levende, som forholder sig
til ham. En Afdod er ingen virkelig Gjenstand, han er kun
den Anledning, som bestandigt aabenbarer, hvad der boeri
den Levende, der forholder sig til ham, eller som hjælper til
at gjøre det aabenbart, hvorledes den Levende er, som ikke for-
holder sig til ham.
Thi mod Afdode have vi dog vel ogsaa Pligter. Skulle
vi elske de Mennesker, vi see, da ogsaa dem, vi have seet, men
ikke mere see, fordi Dodeii tog dem bort. Man skal ikke for-
styrre den Dode ved sin Klagen og Skrigenz man skal omgaaes
en Død, som man omgaaes en Sovende, hvem man ikke men-
ner at vække, fordi man haaber, at han nok vaagner ak sig
selv. »Grced saa sagteligen over en Død, thi han er kommen
til Rolighed-» siger Siraeh (22, 12); og ikke bedre veed jeg
at betegne den sande Erindren end ved denne sagtelige Gree-
den, der ikke tager hulkende paa iOiehlikket — og snart afla-
der. Nei, man stal erindre den Afdode, groede sagtelig, men
græde længe. Hvor længe lader sig ikke forud bestemme, da
ingen Erindrende med Bestemthed kan vide, hvor længe han
skal være adskilt fra den Afdotm Men Den,·der-kjerligt erin-
drer en Afdod, han kan gjøre nogle Ord af Davido Psalme-
hvor der jo ogsaa er Tale om Erindren, til sine adersom jeg
forgleminer Dig, saa for-glemme min hoire Haand mig; mitt
Tunge heenge ved min Gaae, naar jeg ikke ihnkommer Dig,
naar jeg ikke ophoier Dig over min ypperste Glade-« — kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
