Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mit
mellem Forældre og Børn —- og den Døde gjør saa vist selv
intet Skridt for paa nogen Maade at nleilige eller nøde, —-
Vil Du derfor prøve, om Du elsker frit, saa agt engang paa,
hvorledes Du i Tidens Længde forholder Dig til en Afded·
Dersom det ikke syntes saa spogende (hvad det dog visse-
ligen ikke er udeii for Den, som ikke veed hvad det Alvorlige
er), saa vilde jeg sige, at man som Indskrift over Porten til
de Dodes Have kunde sætte »her nødes ikke-« eller »hos os
nødes ikke-«. Og dog, jeg vil nok sige det, jeg vil ogsaa
nok hade sagt det, og ogsaa nok vedstaae at have sagt
det; thi jeg har tænkt for meget over Døden til ikke at
vide, at Den, som ikke veed, til Opvcekkelse vel at mærke,
at benytte den Underfundighed, al den Dybsindets Skalk-
agtighed, som ligger iDoden, han kan netop ikke tale alvorligt
om den. Døden er ikke alvorlig paa samme Maade som
det Evige er. Til Dødens Alvor hører netop det besynderligt
Opveekkende, denne en dybsindig Spote Medlyden, som, log-
reven sra det Eviges Tanke, er en tom ofte en frrek Spøg, men
med det Eviges Tanke er just hvad den skal være, og yderst
forskjelligt fra den fade Alvorlighed, der mindst af Alt fanger
og ruinmer en Tanke-, der har den Spænding, som Dødens.
O, der tales i Verden faa meget om, at Kjerligbed maa
veere friz at man ikke kan elske, naar der er den mindste
Tvangz at man ihenseende til Kjerlighed slet ikke maa nødes-
nu vel, saa lad os da see, naar det kommer til Stykket, hvor-
ledes det ftaaer sig med den frie Kjerlighed — hvorledes de
Afdvde erindres i Kjerlighedz thi en Afdvd nøder En slet ikke.
Ja, i Skilsnrissens Øieblik,· naar man ikke kan undvære
den Asdode, da striges der. Er dette den faa meget om-
talte fri kkjerlighed, er dette Kjerlighed til den Afdode? Og
saa, lidt efter lidt, efterhaanden som den Asdede smnldrer hen,
faa smuldrer ogsaa Erindringen hen mellem Fingrene, man
veed ikke, hvor den bliver af; man bliver lidt efter lidt fri
for denne — svwre Erindring. Men saaledes at blive fri, er
det den frie Kjerlighed, er det Kjerlighed til den Afdode? Ord-
sproget siger jo: nde af Øie, ude af Tanke. Og det kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
