Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
altid veere sikker paa, at et Ordsprog siger fandt om hvordan
det gaaer til i Verden; noget Andet er, at ethvert Ordsprog,
christeligt forstaaet, er usandt.
Hvis det var fandt alt Det, der siges om at elste frit,
det er, hvis det skete, hoio det udforteo, hvis Menneskene vare
vante til at elfke saaledes, faa vilde Menneskene ogsaa elske
de Aseede anderledes end de gjort. Meii Sagen er, at i
Forhold til anden menneskelig Kjerlighed er der sont oftest no-
get Nodende, om ikke Andet faa det daglige Shn og Vanen,
og derfor kan man ikke bestemt fee, hvorvidt det er Kjerligheden,
som frit holder fin Gjenstand fast, eller det er Gjenstanden,
sont paa een eller anden Maade nodende hjælper til. Men i
Forholdet til en Asdod bliver Alt aabenbart. Der er intet,
slet intet Nodende. Derimod har den kjerlige Erindren af en
Asdod at vwkge sig mod Virkeligheden om En, at den ikke ved
nhe og nhe Indtryk saaer ganske Magt til at udslette Erin-
dringen; og har at vwrge sig mod Tidens kort, den har at
vterge om sin Frihed i at erindre mod Det, som vil nede En
til at glemme. Og Tidens Magt er stor. Man mærker det
maaskee ikke i Tiden, fordi Tiden listigt lister Lidt fra En ad
Gangen; man vil maaskee først ret saae det at vide i Evig-
heden, naar man skal til om igjen og hagleends at see eftert,
hvad det var man ved Hjælp af Tiden og de 40 Aar har
faaet viklet sammen. Ja, Tiden er en farlig Magt; det ladet
sigiTiden saa let gjore at begynde forfra, og saa at glemme,
hvor det var man stop. Naar derfor En blot begynder at
leese en meget stor Bog, og ikke ret troer paa sin Hukommelse,
saa leegger han Marker-: o, men hvor ofte glemmer ikke et
Menneste iForhold til sit hele Liv at lægge Meerker for ret at
kunne leegge Mørket Og nu iAarenee Lod at skulle erindre en
Afdod —- ak, medens han slet Intet gjor for at hieekpe En,
snarere, hvis han gjor Noget , eller ved siet Intet at gjore,
give Alt for at vise En, hvor ligegyldig han er derved! smid-
lerttd vinke Livets mangfoldige Opfordringer ad En, de Levende
oinke adEn og sige: kom til os, vi ville holde af Dig. Den
Usdode derimod , han kan ikke vinke, forsaavidt det ellers var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
