- Project Runeberg -  Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form / Andet Følge /
168

(1847) Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

hantl Ønske, han kan ikke vinke, han kan slet Jntet gjøre for
at fængsle os til sig, han kan ikke rore en Finger-, han ligger
og fmnldrer hen — hvor let for Livets og Øieblikkets Magter
at overvinde en saadan Afmagtig O, der er dog Ingen saa
hjælpeloa som en Afdod, medens han dog i sin Hjælpeloohed
ubetinget ikke har det allermindsie Nodende. Og derfor er in-
gen Kjerlighed fri som den Kjerligheds Gjerning, der erin-
drer en Afdod —- thi at erindre ham er noget Andet end i
den første Tid ikke at kunne glemme ham-

DenKjerlighedens Gjerning at erindre en Af-
dpd er en Gjerning af den trofasteste Kjerlighed.

For ret at prove, om Kjerligheden i et Menneste er tro-
fast, kan man jo fjerne alt Det, hvorved Gjenstanden kunde
paa nogen Maade hjælpe ham til at vaere trofast. Men alt
Dette er netop borte i Forholdet til en Afdod, der ingen vi r-
« kelig Gjenstand er. Dersom da Kjerligheden vedbliver, saa
er denne den trofasteste.

Ikke sjeldent er der Tale om Mangel paa Trofasthed i
Kjerlighed mellem Menneskene. Saa giver da den Ene den An-
den Skhlden og siger »det var ikke mig, der forandrede mig,
d» var ham, der forandrede sig–. Godt. Og hvad saa
skilt-ere? Vlev saa Du uforandret? »Nei, saa var det jo
naturligt og en Selvfolge, at jeg ogsaa forandrede mig.« Vi
ville nu her ikke oplyse, hvor meningslost det er med denne
formeentlige Selvfolge, ved hvilken det følger af sig selv, at
jeg forandrer mig, fordi en Anden forandret sig. Nei, vi
tale nn om Forholdet til en Afded, og her kan der dog vel
ikke vaere Tale om, at det var den Afdode, der forandrede sig.
Jndtrceder der en Forandring i dette Forhold , saa maa det
vcere mig, der har forandret mig. Vil Du derfor prøve, om
Da elster trofast, saa agt engang paa, hvorledes Dn forhol-
der Dig til en Afdod.

Men Sagen er den: det er sandeligen en vanskelig Op-
gave, at bevare sig selv uforandret i Tiden; og faa er Sagen
tillige den, at Menneskene, mere end de elske baade Levende. og
Døde, elfke at bedrage sig selv i allehaande Indbildning. O,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:52:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kjerlighed/2/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free