- Project Runeberg -  Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form / Andet Følge /
187

(1847) Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187

den Kjerlige, eller Talens Indhold er det Indhndende, om at
elske den elskelige Gjenstand. Og naar det er umuligt at have
nogen Fordeel af at anprise Kjerlighed, faa er det jo uegen-
nhttigt at gjore det. —- See, hiin Oldtideno eenfoldige Vise,
som as Alle vidste skjønnest at tale om den Kjerlighed, der elsker
det Stjonne og den Skjønne, han var, ja han var den styg-
geste Malid i hele Folket, den flvggeste Mand i det skjønneste
Folk. Man skulde nu troe, at Dette maatte have affkreekket
ham sra al tale om den Kjerlighed, der elsker det Skjønne —
man undgaaer jo dog gjerne at tale orn Strikken i hængt
Mands Hung, og selv de Skjvnlle undgaae gjerne i den paa-
faldende Sthggeo Nærværelse at tale om Skjønhed, endsige den
Stygge selv. Men nei, han var seer og besynderlig nok til
jnfk at finde Dette tiltalende og begeistrende, altsaa seer og
besynderlig nok til at bringe sig selv i den nfordeelagtigsie
Stilling, der var mulig. Thi, naar han da talte om det
Skjønne, naar han i Tanteno og Talens Længsel efter det
Skjønne reo Tilhøreren hen — og denne da tilfeeloigviio kom
til at see paa ham: saa blev han jo end een Gang saa styg,
som han allerede var, han, der allerede var den styggeste Mand
iFolket· Jo mere han talte, jo skjønnere han talte om Stjen-
heden, desto styggere blev han selv ved Modsatningein Det
maa dog have varet en Seerling, denne Vise, han maa ikke
blot have været den styggeste, men tillige den seneste Mand i
hele Folket ; eller hvad kan have bestemt ham? Jeg tænker, at
dersom han blot havde havt en skjøn Næse (hvad han ikke havde,
ndpeget ogsaa derved paafaldende blandt Grelerne« som alle
havde skjønne Nieser), saa havde han ikke villet tale eet eneste
Ord om at elske det Skjønne, det vilde have været ham imod
af Frygt for, at Nogen skulde troe, at han talte om sig selv,
eller dog om sin skjork Neer det vilde have bedrøvet hans
Aand, som besoeeg han Taleno Gjenstand, Skjonhedem om
hvilken han talte, ved at henlede nogen Opmærksomhed vaa
sin Skjønhed. Men i Tillid til selv at deere den Skyggeste
meente han med en god Samvittighed at knnne sige Alt, Alt,
Alt til Skjønhedens Priis- nden at have mindste Fordeel deraf,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:52:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kjerlighed/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free