Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
han som blot »derved blev sihggere og styggere. Men den Kjer-
lighed, der elster det Skjønne-, er ikke den sande Kjerlighed, der
er Selvfornegtelsens Kjerlighed. J Forhold til den maa nu
Taleren, hvis Alt skal vcere i sin Orden og digterisk fuldendt,
gjøre sig selv til den Selvkjerlige. At anprise Selvfornegtels
seno Kjerlighed og saa selo at ville vcere den Kierlige, det er,
ja det er Mangel paa Selvfornegtelse. Naar Taleren ikke er
den Selvkjerlige, saa bliver han ogsaa let usikker eller asandz
han vil enten fristes til selv at have Fordeel as Anprisningen,
hvilket er at besvige Gjenstanden, eller han vil geraade i en
Slags Forlegenhed, saa han end ikke tor sige Alt , om hvor
herlig denne Kjerlighed er, as Frygt fer, atNogen skulde troe,
det var ham selv, han talte om. Men er Taleren den Selv-
kjerlige, eller for at tænke det ganske fuldkomment, den Selv-
kjerligste i et Folk, som kjerlige Talere kalde Kjerligheds-Folket,
saa , ja saa kan han frit tale om Selvfornegtelsens Kjerlighed,
gladere ved at have gjort sig selv til den Selokjerligste end
hiin eensoldige Vise Ved at være den Sthggeste. J Virkelighe-
deno Forhold vilde der da vistnok hæves lang Forberedelse for
at knnne tale om Selvfornegtelsens Kjerlighedz men Forbere-
delsen vilde ikke bestaae i at leese mange Bøger, eller i at blive
æret og agtet for sin af Alle forstaaede Selvfornegtelse Chvio
det ellers er muligt, at En kan vise Selvfornegtelse i at gjøre
det, hvad Alle forstaae som Selvfornegtelse af ham), men om-
vendt i at gjøre sig selv til den Selvkjerlige, at drive det igjen-
nem at blive anseet for den Selvkjerligste« Og dette vilde
endda ikke veere saa let at opnaae. Det at blive udmærket ved
en Prøve, og det at faae den ringeste Charakteer , netop den
ringeste, er jo omtrent lige·vansketigt, saa der derfor ogsaa
gjerne er et lige stort Antal af’ begge. — Dette angaaende
Taleren. Men Taleng Indhold sinldvare: om det at elske
den u-els’kelige Gjenstand. See, hiin Oldtidens eenfoldige Vise,
der vidste saa skjønt at tale om den Kjerlighed, der elsker det
Skjønne-, han sorte dog ogsaa stundom en anden Tale, naar
han talte om at elske den Sthggr. Han negtede ikke, at
det at elske er at elske den Skjønne, men han talte dog, ja det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
